Australien 26/8 – 1/10 2017

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestmail

 

26-27. august Australien – here we come
27-28. august Singapore by night
29. august Botanisk Have i Cairns
30. august Tjabukai, Kuranda og Regnskov
31. august Frankland Island
1. september Venstrekørsel
2-3. september Port Douglas
4. september Eventyrlagune midt i regnskoven
5-6. september Wetland
  Telefon og bredbånd
7. september Savanna
  Tropetempraturer
8-10. september Sukkerrør
11-12. september Transport
13. september Fraser Island
14-16. september Brisbane
17-19. september Green Mountains
20. september Byron Bay
21-22. september Delfiner og hvaler
23. september Hunter Valley vine
24-25. september Blue Mountains
26. september – 1. oktober Tre dage i Sydney
Australien – here we come

26-27. august
 
Så kom vi afsted. Vi har styr på vaccinationer, internationale kørekort, visa, billetter, powerbanks og tæpper og puder, for hvordan mon det er at flyve så langt? 1½ time til Frankfurt, 12½ time til Singapore, 9 timer i Singapore og derefter 6 timer til Cairns. Vi er jo nødt til at sove undervejs. Og får man udleveret tæpper eller andet? Og hvad med strøm til den uundværlige underholdning?

Første step var togturen til Københavns lufthavn, afgang før middag fra Aarhus H.

Den forløb heldigvis uden problemer så vi havde god tid i lufthavnen. Det viste sig at være godt for to lidt rejsestressede mennesker, for det viste sig at check-in ikke virkede – et eller andet ved Pouls billet eller visa manglede. Så hen i Check-in supporten.Her fik Poul kun billetter til Singapore :o) Supporteren mente dog ikke det var noget problem, det skulle de nok fikse i Singapore… og bagagen blev jo tjekket ind hele vejen. I bagagekøen var damen der af samme opfattelse. Så vi tog en dyb indånding og tænkte at de forhåbentlig havde ret.

Vi fandt lidt italensk frokost/aftensmad i lufthavnen, så vi ikke skulle gå sultne i seng, og endelig var det tid til at gå til gaten.

Første del var med Lufthansa til Frankfurt kl. lidt i 19.

Derefter med Singapore Airlines til Singapore kl 22. I gaten blev Poul kaldt op og så fik han den sidste manglende billet, puh ha. På turen var der både puder og tæpper, masser af underholdning på skærm i ryglænet foran og usb-stik til opladning. Snacks og drinks efter vi var kommet i luften, 3 retters dinner lidt senere, og vi kunne bare sige til, hvis vi manglede noget. Efterhånden faldt der ro over gemytterne, og vi fik noget søvn inden der blev serveret morgencomplet 1 1/2 time før Singapore.

Top

Singapore by night

27-28. august
 
Tilfældigt havde vi opdaget, at transitpassagerer i Singapore kan komme på en gratis tur ud i Singapore, hvis man har mere end 5 timer til næste afgang.

Så vi fandt stedet hvor vi skulle melde os og kom med på sidste aftentur. Det var velorganiseret med visa-ansøgning på stedet, samlet indrejse og ud i en ventende bus. Fantastisk tur ind til Singapore med guide og to stop, et ved havnefronten, hvor vi så den berømte løve samt lasershow på nogle spektakulære bygninger.

Det andet i Marine Garden med levende kunstige træer. Her var koncert med lysshow i træerne.Stor oplevelse, der varmt kan anbefales. Tilbage til lufthavnen til ny paskontrol og sikkerhedstjek, lidt aftensmad, inden afgang kl. 01.10 – denne gang viste det sig ganske fornuftigt, om bord på flyet fik vi et glas drikkelse, og så forventedes man at sove. Vi fløj med Silk Air til Cairns. Igen var der puder og tæpper, men kvaliteten af servering, inventar m.v. kunne langt fra måle sig med Singapore air selv om det er et datterselskab heraf. Igen blev der serveret morgenmad før landing og så var vi endelig i Australien, godt trætte. Vi fandt hotellet, fik sat baggagen af og skiftet til lettere beklædning, og så gik vi lidt ned langs vandet til havnen, hvor vi fik en god frokost før vi returnerede til hotellet og fik vores værelser og en velfortjent lur.

Top

Botanisk Have i Cairns

29. august
 
Vi gik de 4 ½ km ud langs Esplanaden og på tværs op til Botanisk Have.

Legeplads ved Esplanaden i Cairns …
… farverig og fantasifuld …
… og for vandhunde
Sådan et træ havde vi også engang – i miniformat indendørs
Det her to meter lange stykke …
… faldt med et brag ned fra toppen af det her træ. Godt vi ikke stod hvor det landede

Der var bl.a. en afdeling med mange ”Papirbarktræer”og en med bambus.

Papirbark træ
Papirbark
Papirbark
Man føler sig lille…

Papirbarktræerne hedder sådan, fordi deres bark kan rives af i store flager og bruges f.eks. som indpakning, hvilket bl.a. aboriginerne har gjort.

Turen førte også forbi en sø, hvor der var et par pelikaner.

Vi spiste en udmærket frokost i havens Cafe og tog bussen hjem igen sidst på dagen.

Brush Turkey i sin rede

Top

Tjabukai, Kuranda og Regnskov

30. august
 
Down Under Tours
Vi blev afhentet på hotellet og ved næste gadehjørne fortalte guiden, at i det træ vi kørte forbi, hang der Flying Foxes som fløj ud hver aften. Vi havde faktisk set dem fra vores balkon og havde diskuteret hvilke fugle det var og om det kunne være flagermus.

Tjabukai Aboriginal Cultural Park

Efter at have fået den rette ansigtsmaling blev vi introduceret til regnskovens spisekammer og deres jordovn, derefter fik vi lov til at prøve kastepil og boomerang, vi fik et indblik i deres skabelsesberetning og illustration af deres musikinstrumenter og endelig en danseforestilling. Spændende sted og tankevækkende. Desværre er der jo ingen af de oprindelige beboere, der har haft det let, efter at de hvide har indtaget deres land, det være sig indianere, aboriginere og for den sags skyld grønlændere.

Rainforrest skyrail

En tur på 45 min i svævebane hen over det regnskovsdækkede bjerg er lidt specielt og flot. Der var mulighed for at komme af 2 gange undervejs for at gå til specielt flotte steder. Bl.a udsigt til et stort vandfald (Trollhättan x 2) som i regntiden danner så meget vandstøv, at der står regnbuer over vandfaldet, og netop regnbuen indgår i aboriginernes
Skabelsesberetning.

Kuranda

Kuranda var lidt skuffende/kedelig, måske fordi vi ikke havde fået læst om byen, inden vi kom der. Vi fik en rigtig ”turistfrokost”, hvilket fik os til – igen – at reflektere over hvordan man undgår turistfælderne.
Der var ikke mindre end to markeder – de siger os ikke så meget – og en sommerfuglezoo og en koalazoo som vi ikke nåede hen til. Faktisk var der også en flodbåd, vi kunne være kommet på en tur med, det så vi først, da vi skulle med toget. Der kunne vi ellers nok have brugt lidt tid.

Kuranda Scenic Rail

Der var pladsbilletter til toget, så afgangstidspunktet var fastlagt på forhånd. Det var en tur i gamle trævogne, dog med polstrede sæder. Turen gik ned ad bjerget på den modsatte side af floden og vandfaldet, og igen var der indlagt fotostop. Det var en flot tur der også vidnede om ingeniørkunsten i jernbanernes barndom med broer og tunneller, der er skabt for menneskedens fremme, men ikke uden menneskelige omkostninger.

Top

Frankland Island

31. august
 
Frankland Island Tours
Igen blev vi afhentet ved hotellet og denne gang kørt syd for Cairns til en krokodillefyldt flod, hvor vi gik ombord på en stor motorbåd. Først sejlede vi ned ad floden, mens vi spejdede efter krokodiller, uden dog at se nogen. Derefter kom vi ud på det åbne hav hvor kursen blev sat mod Franklin Islands som er en øgruppe med fem ubeboede små koral-øer, fredede og med restriktioner på kommercielle besøg.

Vi var de eneste der var på øerne. Vi blev sat i land på den nordligste ø, og først gik vi en tur øen rundt i koralsandet og gennem regnskoven tværs over øen. Under kyndig vejledning af en marinbiolog, der viste og fortalte om koralerne og om dyrelivet der. Blandt andet, at det ikke er korallerne der har farve i sig selv , men alger inde i korallen, der giver farve. 90 % af korallernes energiforbrug kommer fra disse alger men hvis vandet bliver for varmt smider korallerne algerne ud, for at køle sig ned og overleve. Det er imidlertid valg mellem pest eller kolera, for uden algerne kan de ikke overleve i længere tid. Hvis vandtemperaturen falder igen inden for tre uger kan de stadig nå at få algerne ind igen og regenerere, ellers dør de.

Tibage ved udgangspunktet var det tid til badetøj og snorkel. Man kunne låne udstyr, vi havde dog selv med. Der var snorkeltur for alle – fra erfarne til dem der ikke kunne svømme. Vi blev guidet hen over flotte koralrev, der var en lille ledsagejolle, der holdt øje med at ingen kom i problemer eller kom for langt væk, det var meget betryggende for der var lidt strøm og store dønninger.

Vel på land igen var der dækket op ved bord-bænke sæt til tropisk frokost. Huh, hvor var det lækkert. Efter frokost kunne man vælge mellem den avancerede snorkeltur og en tur i en glasbundsbåd. Vi valgte den sidste og fik en flot tur hen over store koralrev.

Samlet igen gik turen tilbage over havet og op ad floden – stadig ingen krokodiller.

Firmaet kan anbefales – meget velorganiseret og kompetent. Og med en meget erfaren guide, der har som udgangspunkt, at dette skal være en fantastisk dag i paradis for alle gæsterne.

Top

Venstrekørsel

1. september
 
Det har været en dag vi har set frem til med bæven. I dag skal jeg køre i en STOR fremmed bil, hvor rattet sidder i højre side og bilen fremdeles skal holdes i venstre del af kørebanen.

Vi forlod hotellet og tog en taxa til Apollo, biludlejningsfirmaet. Vi ventede pænt til det blev vores tur. Alle formaliteter blev ordnet og vi fik overdraget autocamperen, som er endnu større end bestilt. 6 sengepladser, det betyder at den bageste sofagruppe permanent omdannes til soveafdeling, og hemsen bliver til lagerplads. Og det er fedt at flytte ind i ”sit eget”. Vi nyder i den grad at have ferieboligen med rundt. Faktisk kunne vi godt blive fan af sådan en autocamper. Enkelte ting kunne være bedre i det eksemplar vi har lejet – vi savner i den grad noget badeværelsesindretning. Det er to knager, toilet, diminutiv håndvask og en stor brusekabine. Ingen hylde, ingen skabe. Så de medbragte toilettasker må fungere som reserveindretning.

Tilbage til venstrekørsel. Det lader sig gøre. Og jeg bliver bedre og bedre. Bilen har automatgear. Det er en stor behagelighed.

Eftermiddagen gik med indflytning og indkøb (find et supermarked langs hovedvejen, samtidig med at vi skal holde styr på den der venstrekørsel og vores medbragte navigator, som tilsyneladende IKKE har helt styr på Australien), og vi nåede til Ellis Beach lidt nord for Cairns.

Top

Port Douglas

2-3. september
 
Vi kørte nordpå til en luksus campingplads lidt udenfor Port Douglas. Vi besluttede at købe to overnatninger med det samme, vi trængte til bare ar slappe lidt af. Der var en flot pool og et stort legeområde med vandsjov og ruchebaner, og en stor hoppepude. Lige noget for Lærke, vores barnebarn på knapt 2 år.

Næste dag tog vi ind til Port Douglas, besøgte endnu et stort supermarked og kiggede lidt på havnen og de store turist- og privatyachts, der lå der. Vi overvejede en tur eller at leje en lille båd og sejle op ad floden selv, men opgav, vi skal også tænke lidt på budgettet.

I stedet kørte vi til en zoo, hvor de havde områdets planter og dyr, vi fik set koalaer og fodring af disse med friske eucalyptus skud,

struds, cassowary (regnskovsstruds), pelikaner og andre fugle,

Flyvende hunde

træ-kænguru, wallabees (små kænguruer)

og ikke mindst, krokodiller, både ferskvands (ufarlige for voksne) og saltvands. Hold da op, hvor var den ene af de to saltvandskrokodiller stor, det ville være MEGET usundt at møde den på flodbreden. Godt at skilte advarer os.

Ved siden af zoo var endnu et supermarked, og her lykkedes det at få den overgangsdims, vi manglede til vores vandslange. Og en flaske Yellow Tail Merlot, magen til dem vi er fan af i DK. De laves faktisk i det sydøstlige Australien, ikke så langt fra Sydney (australske afstandsmål).

 

Top

Eventyrlagune midt i regnskoven

4. september
 
Næste dag startede med en tur til Mossman Gorge, hvor vi gik rundt på egen hånd ad anlagte stier i regnskoven. Fordelen ved stier er, at man er sikker på at kunne finde tilbage. Går man udenfor stierne, mister man meget hurtigt orienteringen.

Turen bød på mange flotte kig. Specielt en lille badesø der er omkranset af skoven og opstået bag to store klippesten midt i en lille sideflod faldt vi for. Den er som taget ud af en film, hvor helten og heltinden bader sammen i vildnisset.

På vejen tilbage så vi en Bearded Dragon, et stort firben.

Herefter var vi klar til at sige farvel til regnskoven og bevæge os lidt ind i landet.

Top

Wetland

5-6. september
 
Vi kørte op over bjergkæden, der følger kysten, op til Atherton Tableland. Vi fandt en mere primitiv campingplads nær Atherton.

Vi er blevet anbefalet en app, der hedder WikiCamps. Den indeholder bl.a. Campingpladser og rastepladser med plads til vores autocamper, og kort kan downloades til offline brug. Den app har vi allerede brugt meget og den er så rigeligt alle pengene værd (48 kr).

På pladsen kan kun betales med kontanter, vi havde ikke nok, men det var ikke noget problem, vi kunne bare køre efter penge næste dag. Så vi nåede en skumringstur ned til floden bag campingpladsen, hvor vi så speedbådsbølger i vandspejlet. Det var næbdyr, der fouragerer.

Vi kunne ikke finde en plads hvor vi kunne nå et ledigt strømstik, men det er heller ikke nødvendigt, for vi skal bare lade op hver anden dag. Så vi nyder aftenen, sidder og læser lidt, Poul går i bad, lyset dæmpes kraftigt og så slår elektronikken fra og alt bliver sort! Intet virker, ikke engang køleskabet, som ellers har kørt på gas. Det kan ikke passe!

Næste morgen stod vi tidligt op for at se om vi kunne få flere glimt af næbdyrene. Det lykkedes Poul at få nogle fine billeder

og vi så også noget, vi tror må være en skilpadde.

Tilbage på pladsen fik vi flyttet bilen lidt, så vi kunne få strøm på, mens vi fik morgenmad.
Vi skaffede kontanter i den nærliggende by og kørte tilbage og betalte. Kontaktede Apollo som villle finde ud af noget og ringe tilbage.

Vi kørte til Herberton i nærheden. Byen er opstået efter opdagelse af en tin-åre i 1800-tallet og har en historisk landsby vi skulle se. Det er et sted i stil med Den Gamle By og Den Fynske Landsby. Der er en smule levendegørelse, men det meste består af huse fyldt med samlinger, ikke helt så interessant som miljøer.

Undervejs fandt vi ud af, at telefonen var udenfor dækning. Så tilbage ved bilen ringede vi til Apollo igen. De havde sendt en sms, som vi ikke havde modtaget, men vi fik adressen og telefonnummer på en Batteri Service 30 km mod nord. De målte på batteriet, det var umiddelbart fuldt opladt, så vi aftalte at monitorere det og fandt en campingplads i nærheden – med strøm! Vi startede uden og kl. 20.20 slog 12V igen fra.

Næste morgen kørte vi igen til Batteri Service. Vi ventede 10 min, i mellemtiden var alt ordnet med Apollo, nye batterier blev sat i, og vi sagde tak og kørte videre. Fin service.

Top

Telefon og bredbånd

Internet er ikke let at undvære, vi havde set at Optus tilbød 14 GB for 4GB’s pris (150 kr) indtil starten af september. I supermarkedet kan man købe kuverter til forskellige priser med prepaid simkort, og bagefter vælge plan. I al naivitet forstod jeg det sådan, at man kunne vælge type også. Jeg burde have vidst bedre, der skulle have stået mobilt bredpånd på kuverten. Desuden kunne jeg ikke aktivere kortet uden en australsk adresse, og hotellets adresse duede ikke. Måske kunne de hjælpe i en Optusbutik?

Med aktivering ja (mod forevisning af pas), med ændring til bredbånd nej, så vi endte med et telefon simkort til 30 dages fri tale og sms i Australien + 3 GB data. + ekstra køb af mobilt bredbånd som oprindeligt planlagt.

I praksis var det en god ide med et australsk telefonnummer med fri tale, specielt fordi vi jo kører rundt på egen hånd. Vi har både haft brug for at ringe til campingpladser og til Apollo og værksted. Og med en minutpris i nærheden af en tier tjener SIM-kortet sig hurtigt ind.

Top

Savanna

7. september
 
Med batteripakken i orden var næste stop Undara Experience, et prisbelønnet turiststed ude i bushen med hotelværelser indrettet i gamle togvogne og en campingplads.

Vi ankom ved 16-tiden og nåede en spadseretur inden det blev mørkt,hvor vi så kænguruer og rødhalede fugle. Vi fulgte telegrafsporet hen til en kopi af de gamle primitive bygninger der blev opført undervejs i byggeriet for omkring 150 år siden.

På campingpladsen havde hver plads sin egen bålplads og sit eget grillstativ, en kasse på et stiv, åben i den ene langside, hvor man kunne putte gløderne ind, og lufthuller i den modsatte side. Vi har endnu ikke set en grillrist, her bruger man en hel flade, ligesom en pande. Der var flere der havde bål, vi havde ikke samlet brænde, mens det var lyst, så vi nøjedes med at nyde aftenen indendørs.

Undara ligger i gammelt vulkanområde og gemmer på nogen af verdens største lavagange, skabt da lavaen væltede ned fra vulkanen og fulgte flodlejer, hvor lavaen stivnede i sider, bund og top, og toppen blev holdt oppe af gastrykket mens den 1200 grader varme lava strømmede i røret i ugevis. Nogle steder er loftet faldet ned og det fremkomne hul har suget overfladevand til sig i regntiden og træer er skudt op, der hat dannet tag over hullet og bidraget til at opretholde fugtighed. Små wallabees lever i disse regnskovsenklaver midt i bushen, de afgræsser i en cirkel rundt om skoven, ikke for langt væk fra sikkerheden, for rovfugle er altid på lur efter en lækkerbisken. Den afgræssede cirkel betyder igen, at skoven skånes under de mange bush brande, der er en del af savannaens regenerering.

Vi havde booket en guidet tur til lavagangene næste morgen, det var ejeren af stedet, der var guide – 5. generation på kvægfarmen. Han fortalte om deres kamp for at bevare lavagangene og undgå turisters hærgen, og for at få staten til at erklære det for naturreservat.

Herefter gik turen mod kysten igen.

Top

Tropetempraturer

 
I Cairns er temperaturen på denne årstid op mod de 28 grader hen på eftermiddagen og 20 om natten. Oppe på højsletten kommer temperaturen op på 30 grader, til gengæld falder den om aftenen, og sidst på natten når den ned på dejlige 12.

Ved kysten kan det blive skyet på grund af sydøstenvinden, der presses op ad bjergsiderne og vi fik 10 sekunders regn en nat i Port Douglas, på savannen så vi ikke en sky.

Så vi HAR lært det – gå ingen steder uden solhat og vandflaske.

Top

Sukkerrør

8-10. september
 
Vi fandt en overnatningspads sidst på dagen nær Townswille.

Næste formiddag fik vi købt ind og kørte lidt sydpå til en naturcampingplads. Vi ville bruge lidt tid på vores blog og billeder, så vi er klar til at lægge en masse op, når vi finder noget wifi.

Det var et flot sted med små søer og flotte åkander, der var kun et problem – vi var alene. Og dog – vi boede sammen med nogle meget store tyre. Og selv om de virkede rolige nok valgte vi alligevel at flytte os til en anden plads tæt på.

Her var der til gengæld flere campister, både langtids vintercampister sydfra og kortere ophold som os.

Det var på en sukkerrørsfarm, hvor de har lavet en plads ned mod en vandingskanal med vand og strøm, ellers ikke noget.

Her var stille og fredeligt, der var aftenkomsammen om bålplads og grill om aftenen, det var rigtig hyggeligt.

Dag 2 besluttede vi at blive til dagen efter. Et ægtepar passer pladsen for ejeren, og de kom med bøger om sukkerrørsdyrkning og med frisk pow pow og græskar. Manden tog os ud på sukkerrørs sightseeing, det var meget interessant.

Aftenen før så vi på afstand, hvordan de brændte sukkerrørene af for at fjerne blade og evt ukrudt, som bare fylder op og ikke skal bruges, således at de nu var klar til at blive høstet.

Nu så vi dem så blive høstet. Det foregår med moderne maskiner, der skærer og snitter rørene og læsse dem op i små togvogne, der er kørt op på en lastbil, som kører sammen med høstmaskinen. Når vognene er fulde sættes de tilbage på skinnerne og så kan de køres til sukkerfabrikken, når der er tilstrækkelig mange fyldte vogne.

 

 

Høsten foregår en gang om året og høsttiden strækker sig fra april til december. Sukkerrørene kræver meget vand, så der kunstvandes med store slanger i små vandingskanaler mellem hver række sukkerrør. Rørene kan skæres ned fire gange, derefter plantes de på ny.

Vi fik lov at smage et stykke sukkerrør, man tygger fibrene og spytter dem ud bagefter. Det var som at spise sukkervand, meget sødt.

Efter endnu en dejlig aften var vi klar til at tage afsked og køre videre.

Top

Transport

11-12. september
 

Planen var Airlie Beach og White Sunday Islands, men efter lidt langtidsplanlægning blev vi enige om at springe det over og køre direkte mod Hervey Bay og Fraser Island.

Vi startede med at proviantere og derefter kørte vi mod sydøst. Vi stoppede for natten på en stor parkeringsplads, der tillod campering. Her fik de nye batterier lov til at vise deres værd.

Vi er blevet frarådet at køre, når det er mørkt pga. risiko for sammenstød med vildt, og efterhånden som vi har kørt mange kilometer, kan vi konstatere, at det lyder fornuftigt. Mængden af døde kænguruer og wallabees på vejen taler deres tydelige sprog. Så den tilgængelige køretid starter efter morgenkaffen og slutter ved solnedgang. Solen går ned ved 6-tiden og det bliver hurtigt mørkt.

Efter en kold nat kørte vi videre til en campingplads ved Hervey Bay. Vi købte to overnatninger og en guidet heldagstur til Fraser Island.

Top

Fraser Island

13. september
 
Lad os starte med ar slå fast – vi har fået vores lyst til off road kørsel styret for en tid.

Vi blev hentet tidligt om morgenen ved campingpladsen og kørte i en 4WD bus med 17 passagerer mod færgen til Fraser Island.

Efter knapt en times sejlads kørte vi fra borde og 25 km tværs over øen gennem bakket terræn ad en ensporet sandvej, med flere modkørende konvojer.

Fraser Island er verdens største sandø og fyldt med subtropisk regnskov. Sandet indeholder store mængder silikat, så det suger vandet op til træernes rødder. Så de klarer sig, selv om det ikke havde regnet i adskillige måneder, men sandvejene var opkørte og hullede og mange steder bløde, og selv 4- hjulstrækkerne sad fast ind imellem. På et tidspunkt måtte vi alle stige ud og gå lidt i forvejen, mens chaufføren forcerede et særligt vanskeligt sted.

På den anden side af øen kørte vi på stranden. Her kunne hastigheden sættes op noget af vejen. Selv om det var små sandveje, var der stadig standard vejskilte, f. eks. hastighedsbegrænsninger. På stranden var der 80 km/time, på vejene i det indre af øen 30 km/time, begge grænser var optimistiske.

Vi blev kørt til nogle af øens seværdigheder, bl.a.et skibsvrag og en meget smuk stor sø midt på øen.

Retur ved campingpladsen trætte og møre 11 timer senere.

Top

Brisbane

14-16. september
 
Næste dag kørte vi til Brisbane. Vi havde planlagt 2 nætter på en plads 4 km fra centrum med gratis wifi på én enhed, men da vi nåede frem faldt vi for “betal for mindst 3 nætter og få en ekstra enhed på wifi”. Man kan jo få internet-abstinenser. Vi var også laaangt bagud med vores blog.

Vi havde således 2 hele dage i Brisbane. Den første brugte vi på Queensland Museum, som er et primært naturhistorisk museum med forskellige faste og midlertidige udstillinger.

Vi så en udstilling om romerrigets gladatorer – på højde med Moesgaards, selv om Poul nu mente at Moesgaards var bedre.

Vi så dinosaur-skeletter og megafauna-skeletter fra en tid før Australiens centrale dele udtørrede. Dengang for 60.000 år siden lignede dyrene dem vi kender i dag, men de var en del større. Vi så også udstoppede eksemplarer af nulevende dyr, fisk og fugle, det var fint lavet og interessant at se og få sat navn på nogle af de levende skabninger, vi havde set tidligere. 

Vi så også lidt af byen og dens dyr og nåede en tur i Brisbane City Botanic Garden og ud for at se byens lys, inden vi trætte fandt bussen hjem.

Det var en lidt blæsende dag, og vi snakkede om at vi skulle have haft rullet solsejlet ind inden vi tog afsted om morgenen. Ganske rigtigt og ærgerligt – da vi kom tilbage var det flænget 30 cm, hen til første overliggerstang. Vi fik det rullet ind, og brugte natten til at ærgre os og udtænke reparationsmuligheder.

Næste dag tog vi ind til byen igen og tog med en turistbåd på floden. Det var en flot og interessant tur, desværre var det lidt svært at høre og forstå guiden, til gengæld havde vi fået udleveret et kort, hvor de forskellige ting var beskrevet og der var indsat historiske billeder, så det gik alligevel.

Tilbage ved udgangspunktet tog vi hjemad for at spise sen frokost og se om vi kunne gøre noget ved flængen i solsejlet. Vi endte hos BCF (boat, camping and fishing), hvor vi fandt repair kits til hhv. telte (bomuld) og luftmadrasser (nylon). Begge kits indeholdt både nål og solid tråd samt lim og stof. Solsejlet mindede mest om nylon, det blev repareret så godt vi evnede, så nu er vi spændte på om det holder og hvad Apollo siger til det.

Top

Green Mountains

17-19. september
 
Efter Brisbane kørte vi videre til Gold Cost. Planen var at fornemme stedet, stoppe ved Surfers Paradise og spise frokost og se lidt på surferne før vi kørte videre. Det blev imidlertid kun til 10 min, for vi fandt ikke en parkeringsplads, vi rigtig kunne være på. 8,5 m længde rager godt bagud i de fleste parkeringsbåse. Og vores tanker om, at det ikke var et sted vi ville bruge flere dage på, viste sig helt rigtig.

Næste stop skulle have været Lamington Nationalpark, hvor der også var en naturcamping, men der var ikke plads før næste aften. Så vi fik reserveret plads til dagen efter og fandt et dejligt sted på vejen med bush stemning (hver plads sit bål). Igen havde vi ikke noget brænde, så vi nøjedes med at glæde os over de andres.

Vejen op til nationalparken var smal, ensporet mange steder, snoet og gik opad, så Poul fik studeret instruktionsbogen for at finde ud af hvordan man gearer ned på en bil med automatgear, så vi var klar til en nedtur uden glohede bremser.

Nationalparken var spændende, det er subtropisk regnskov og vi gik en smuk tur igennem den ned for at se et vandfald og en flod.

Det var koldt om aftenen og om natten, så dunjakken kom frem til aften, og vi gjorde brug af den ekstra dyne om natten.

Næste morgen spiste vi morgenmad og kørte tidligt for at undgå for mange modkørende og satte kurs mod Byron Bay.

Top

Byron Bay

20. september
 
Vi fandt en campingplads i byen, som var helt anderledes end Gold Cost, sådan næsten westernagtig. Vi gik en lang tur ud til Australiens østligste punkt og fyrtårnet højt oppe på skrænten. Undervejs så vi blåst fra hvalerne i det fjerne. På dette tidspunkt er hvalerne på vej sydpå til Antarktis igen efter at have ynglet længere nordpå indenfor Great Barrier Reef.

To køredage venter forude, vi er på vej til Port Stephens. Undervejs overnatter vi ved en golfklub, der tilbyder overnatning på deres areal, endda gratis.

Top

Delfiner og hvaler

21-22. september
 
Man kan komme på hvalture flere steder, vi valgte Port Stephens, hvor der også var kombination med delfinture.

Vi havde dog ikke set os godt nok for da vi to dage før ankomst havde booket på nettet, for der kunne jeg kun finde ture ud at se delfiner på den udvalgte dag.

Port Stephens er et fantastisk natur- og dermed turistområde med hvide strande og klitter, eukalyptusskov og adskillige lystbådehavne.

Vi havde booket to overnatninger og efter ankomsten kørte vi næste dag til Nelson Bay. Her kunne vi se, at der selvfølgelig både var delfinture og kombinerede hval- og delfinture, så vi forsøgte at opgradere den købte tur, men det kunne ikke rigtig lade sig gøre, da den var købt gennem en agent.

Så vi tog på formiddags-delfinsafari. Det var en dejlig sejltur rundt i bugten på jagt efter delfiner, vi så dog ikke nogen.

Ved tilbagekomsten fik vi udleveret en voucher til en ny tur, de påstod, at det kun skete én gang ud af 100, at de ikke fandt delfiner. Så forsøgte vi endnu engang at opgradere til en hvaltur, det kunne heller ikke lade sig gøre.

I frokostpausen besluttede vi os for at købe en hvaltur næste dag med en stor katamaran sejlbåd og tage på delfintur igen efter frokost. Og denne gang så vi ret hurtigt delfiner. Delfinerne i bugten var øresvin (bottle nosed dolphins). Vi cirklede rundt mellem dem et stykke tid, hvor de bland andet svømmede med os i lang tid, desværre uden at springe.

Så kom der andre turistbåde, og skipper mente vi havde set nok og de andre skulle til. Fair nok. I stedet kom badenettet ned agter og fire ungmøer i nettet hujede og skreg og var næsten lige så stor en attraktion som delfinerne.

Undervejs på turen blev vi ringet op af havneagenten, der havde solgt os hvalturen, hun havde desværre glemt at katamaranen var chartret hele næste dag, så hun tilbød os et par andre ture eller vi kunne få pengene tilbage. Vi valgte det sidste.

Tilbage på campingpladsen besluttede vi dog at tage en hvaltur næste formiddag, og nu vidste vi jo lidt mere om hvilke firmaer, der var at vælge imellem. Så vi købte en tur på nettet og fik set både springende pukkelhvaler og almindelig delfin. Fantastisk.

Top

Hunter Valley vine

23. september
 
Two Fat Blokes
Hunters Valley er et af Australiens vinområder med en masse små vingårde, der laver fortræffelig vin. Vi fandt en billig campingplads ved en ridebane og søgte på åbne vingårde og ture. Ret hurtigt fandt vi et firma med forskellige ture, excellent karakter på Tripadviser og opsamling på ens adresse, så man man smage vin uden at skulle køre bil bagefter. Desværre var næste dags halvdagsture udsolgt og der var lige præcis 2 pladser tilbage på deres billigste (men ikke billig) heldagstur. Dem købte vi.
Næste dag blev vi hentet ved campingpladsen og sammen med et ungt par fra Sydney og 9 damer til polterabend weekend kørte vi rundt til 5 vingårde, flere klassificerede med 5 stjerner, og et bryggeri. Hvert sted smagte vi 6-7 forskellige gode vine (90-125 kr’s klassen). Typisk først en mousserende, så 2-3 hvide, måske en rosé, 2 røde og 1-2 søde.

Et sted kombineret med forskellige luksuschokolader, hvor vinene var udvalgt til at passe til chokoladen og hvor man skulle smage på vinen før og efter chokoladen, det var forunderligt, hvilken forskel det gjorde på smagen af vinen.

Et andet sted fik vi frokost (gourmet picnic som chaufføren havde medbragt) med vin efter eget valg blandt de vine vi havde smagt. Her hørte vi også mere om, hvordan man holder polterabend – eller rettere weekend – i Australien.

 

Et tredie sted syv forskellige gourmet oste med 7 forskellige afpassede vine.

Masser af vand, men ingen kaffe ? , der kunne døve smagsløgene. Det var en spændende oplevelse at få lov at smage alle disse vine, god mad og en god øl til sidst. Men også en lang dag, hvor vi for vores skyld godt kunne have sprunget en eller to vingårde over – men ikke dem med frokost, ost og chokolade ?.

Top

Blue Mountains

24-25. september
 
Sidste stop før Sydney var Blue Mountains – den meget besøgte og berømte nationalpark i sydøst Australien. Vi havde booket to nætter på en campingplads i gåafstand af de mest besøgte steder, “De Tre Søstre” og svævebaner og togbane ned i kløften til en gammel kulmine. Mange vandrestier og flotte view ud over landskabet.

På ankomstdagen nåede vi en vandretur hen til Echo Point, med fantastisk udsigt udover bjerge og landskab.

Næste formiddag gik vi for at se på Katoomba falls. Den korte tur var afspærret, så vi kom et stykke nedad trapperne ned til kulminen for at se de smukke udsigtspunkter til vandfaldet.

Og vi blev enige om at tage resten af de over 1000 trin ned og så tage med svævebanen op igen. Det var en lidt udfordrende og fantastisk flot tur ned, og spændende at kigge ind i og læse om de gamle kulminer og de der arbejdede der.

Efter frokost gik vi så småt igang med at rydde op, pakke sammen og gøre rent, så r ikke manglede så meget næste dag, hvor bilen skulle afleveres.

Top

Tre dage i Sydney

26. september – 1. oktober
 
3 hele dage – de skal bruges godt.

Operahuset er naturligvis et must, så der startede vi med en times rundvisning. Det er jo sådan set en lidt sørgelig historie med et byggeri hvor budgetterne blev overskredet i voldsom grad, og arkitekt og bygherrer blev uenige. Til gengæld må man sige at bygningen er fantastisk. Den ligner ikke noget andet og lever op til at være noget særligt på et særligt – helligt – sted.

Eftermiddagen blev brugt på en to timers havnerundfart med boblevand, kaffe og kage. Det var en fin tur med en underholdende guide. Den bragte også inspiration til næste dags tur.

Trætte tilbage på hotellet – der var lidt længere at gå til operahuset end først forstået – brugte vi lidt tid på at undersøge hvordan vi kunne få et rejsekort.

Næste dag fik vi købt to og tog med tog og færge til Taronga Zoo.

Der var meget at se på, vi brugte hele dagen og nød at vi kun havde en kort gåtur hjem til sidst.

Sidste dag gik med et besøg i The Rocks.

Vi havde downloadet en app, som vi dog ikke var så imponerede af, heldigvis fandt vi et lille museum, der fortalte historien på en god måde. Vi tog tidligt hjem, så vi havde god tid til at pakke og rydde op.

 

Lørdag formiddag var vi klar til den lange tur hjem igen. Trætte nåede vi Aarhus søndag formiddag, godt hjulpet af tidsforskellen på 8 timer.

Top