Port Saint Louis til Badalona

Facebooktwitterredditpinterestmail

Torsdag var der afgang ved 9-tiden efter de sidste forberedelser. Endelig første rigtige tur på Middelhavet.

Vi sejlede vestpå til Sète, en tur på ca. 10 timer. Først agten for tværs for sejl ud af Golf de Foss, derefter drejede vi mere og mere mod vest til en foran for tværs øgende til op til 10 m/s. og det blev motorsejlads med støttesejl. Halvvejs døde vinden mere og mere til 3-4 m/s. Vi fandt en fin plads i lystbådehavnen, og forventede at blive 3-4 nætter, da der blev lovet op til 15 m/s fra øst. Det gad vi ikke at komme ud i!

Næste dag lå vi uroligt, som om der var dønninger inde i havnen. Med forventning om at det ville blive værre, når det begyndte at blæse, kiggede vi vejrudsigten og Pilot over Frankrigs Middelhavskyst efter en ekstra gang. Der var vejrvindue til, at vi kunne sejle lidt sydpå, til Cap d’Agde, som så ud til at være bedre beskyttet for blæsevejr fra øst/nordøst, så det gjorde vi. Det blev en lidt rullende tur, men ok. Vel i havn fik vi anvist en plads langt inde, hvilket var fint. 

Cap d’Agde er et stort anlagt ferieområde med flere havne og masser af ferielejligheder. Tag Øer Maritime Ferieby og gang med 10, tilsæt så lidt Skagenstemning ganget med 5, så passer det meget godt med den havn, vi lå i.

Lørdag blev det som lovet blæsevejr. Vi var ude at se på vandet og indsejlingen til havnen – det var helt sikkert sjovere at være ude i dagen før! Heldigvis lå vi stille og roligt i havnen.

Der var et stort værftsområde med flere udstyrsbutikker og vi fik købt et nyt tilslutningsstik til ekstern benzintank til vores påhængsmotor, denne gang det rigtige. Vi havde fået et forkert med, da vi købte motoren. Vi fik også købt et par små fendere at sætte på daviderne til gummibådens ophæng – søgang uden beskyttelse kunne desværre allerede ses på et af håndtagene, nu håber vi ikke, vi får flere skader.

Vi fandt også et SPAR supermarked,  men der var næsten tomt på hylderne – det var tydeligt, at sæsonen er ved at gå på hæld.

Søndag løjede det efterhånden af og blev helt dejligt.

Mandag sejlede vi videre til Saint Cyprien. Endnu et feriested. Vi havde lidt indtryk af at komme til ulejlighed, da vi ikke havde været der før og ikke havde reserveret. Men vi fik da en plads og det var ok. Vi købte ind på havnen, det var et slidt supermarked, med ok mange varer, men der lugtede ikke så godt!

Tirsdag havde vi en rolig, smuk og dejlig sejlads rundt om den østligste del af Pyrenæerne. Det franske gæsteflag kom ned og det spanske op og vi sejlede til l’Estartit. Det var en flot og hyggelig havn, omgivet af bjerge. Her var venlig betjening, med en havnemedhjælper der kom ud på den bro, hvor vi fik anvist plads, for at guide os på plads og hjælpe med fortøjningen. Han kom også ombord, efter først at have spurgt om tilladelse, da vi øjensynlig ikke gjorde det korrekt. Fortøjningssystemet, viste det sig, bestod af et langt tov bundet til broen. Man tog fat i det lange tov inde ved broen og fulgte det udad, et stykke ude på tovet var bundet en tynd line fast og enderne af denne var bundet fast til to fortøjninger, der havde fat i ankeret på bunden. Det var således disse to fortøjninger, der skulle bindes fast til båden.

I skumringen gik vi en tur på havnen og fandt den mest populære restaurant i l’Estartit ifølge Tripadvisor – en italiensk isbar med 5 stjerner. Udvalget af smage var ikke så stort som om sommeren, men der var stadig gode smage at vælge imellem. Det smagte dejligt.

I det hele taget var det et sted, hvor vi godt kunne være blevet lidt længere, men vi havde kun bedt om en enkelt nat og vi var jo på vej mod Badalona. Så næste dag sejlede vi det sidste stykke, som i parentes bemærket var temmelig langt. Vi ankom til havnen ved 19.15 tiden og havde i forvejen kontaktet havnen for at få at vide hvor vi skulle ligge. De lukkede nemlig 18.30. Det viste sig dog senere, at der er bemanding på det meste af tiden, det var kun kontoret der lukkede 18.30.

Barcelonas skyline. De tre ikoniske skorstene til højre stammer fra et nedlagt kraftværk og er et meget synligt sigtepunkt på indsejlingen til Badalona. De står lige syd for marinaen.

Vi havde nu lært hvordan vi skulle fortøje med systemet med en line ved broen og to fortøjninger til bundanker. Så da vi ankom til Badalona var det nemt – det var nemlig samme system. Så kort tid efter var båden godt fortøjet og vi var klar til næste kapitel i historien om Thistle på eventyr.

Flere billeder

Resten af Rhône og Port Saint Louis

Facebooktwitterredditpinterestmail
Efterårsfarver på Rhône

Lørdag sejlede vi de sidste godt 100 km til Port Saint Louis. Slusen ved Port Saint Louis har kun åbent på bestemte faste tidspunkter, bl.a. på grund af, at gennemsejling også kræver åbning af en ret befærdet bro, der forbinder hele området med værfter og den anden lystbådehavn Port Napoleon med fastlandet. Sidste åbning er kl 18:45-19:00, så da vi også skulle gennem sluser før Avignon og Beaucaire og ikke kendte ventetiden her, havde vi ikke tid til frokoststop. Vi satte også farten op, så vi på intet tidspunkt var under 12 km/h. Oven i dette begyndte motoren en gang i mellem at stige i omdrejninger i et kort øjeblik, og vi vidste ikke lige, hvad det nu kunne skyldes, og om den pludselig ville stå af. Vandfilteret var rent og udstødning fin. Poul stillede spørgsmålet på facebook og fandt ud at at det kunne være snavs i brændstoffiltrene. Vi håbede det bedste og endte uden problemer med at være fremme en halv time før åbning, så det var jo fint. Ved halv otte tiden var båden fortøjet på en ledig plads.

Næste dag blev båden klargjort til at vi kunne få masterne af næste dag – det tog faktisk det meste af dagen. Sidste del blev brugt til en skumringstur i gummibåden hen for at se, hvor det nu lige var at Navy Service holdt til.

Mandag morgen tidligt sejlede vi så hen til Navy Service. Vi havde tid kl 10 men endte med at få masterne løftet af og lagt ovenpå nogle olietønder før kl. 9

Det gav os lidt mere arbejdstid resten af dagen, hvilket viste sig at være ganske nyttigt. Træstativet skulle af og skilles ad, masterne blev vasket og salingshorn, wirer og vanteskruer, radar, VHF-antenne og vindgiver monteret Vi måtte endda droppe at oliere masterne, da klokken var blevet mange og vi var trætte.

Tirsdag morgen fik vi sat masterne på og betalt for god service til en rørende billig pris (måske det var en fejl – vi slap med 100 €), og efter at det gamle solsejl (det med hul til mesanmasten) var monteret, alle stag var spændt op og bommene sat på, sejlede vi tilbage til Port Saint Louis og fik sat genuaen på.

Onsdag fik vi skiftet brændstoffiltre, det viste sig at et af dem var ret beskidt, det havde også siddet der længe. Så det var spændende om motoren nu holdt op med de pludselige omdrejningsstigninger (det gjorde det, de har ikke været der siden). Vi fik også samlet alle ledninger til radar, antenner og lys og købt ind og ryddet op, så vi var klar til afgang ud på det store blå Middelhav næste dag.

Flere billeder

l’Ardoise

Facebooktwitterredditpinterestmail

Dagene inden min afgang blev bl.a. brugt på tøjvask og indkøb – havnekaptajnen havde tilbudt, at vi kunne køre med hende mandag formiddag, men hun skulle alligevel ikke til byen, så hun kom og afleverede sine bilnøgler, så kunne vi bare køre selv, og det var også ok hvis vi kiggede os lidt omkring. Sikke en gestus. Vi fik købt stort ind, så Poul kunne klare sig uden indkøb til jeg kom tilbage med vores egen bil.

Middag på havnemesterens restaurant

Onsdag morgen meget tidligt tog jeg med bus til Avignon og videre med tog til lufthavnen i Marseille. Herfra fløj jeg via Amsterdam hjem til Danmark. De næste dage stod den på endevending af vores pulterrum for at finde stumperne på huskelisten, farvel til Aksel som flytter til København, til Vadum med campingvognen, som Lærke, Leonora, Sine og Thomas skulle låne i weekenden, indkøb af reservedele og lagervarer i lange baner. Der blev også tid til Mariefestival i Ansager lørdag og søndag. Mandag aften blev bilen læsset med alt, tagbøjler sat på, så vores nyindkøbte gummibåd kunne samles op i Holland, og tirsdag morgen sagde jeg farvel og kørte sydpå igen med stop diverse steder og AirBnB overnatning i Nijmegen i Holland. Sent onsdag aften var jeg retur i L’Ardoise, det var dejligt at være tilbage igen.

Med gummibåden på taget og det anes at bagsæderne er lagt ned og hele rummet fyldt op. Foran højre forsæde var der i øvrigt også fyldt op – jeg var også forbi Fleggaard på vejen…

I mellemtiden havde Poul rodet med nye elledninger og havde nærmest haft splittet hele båden ad.

Så vi trængte begge til et par rolige dage, men de første dage gik med at pakke ud og stuve af vejen, montering af redningsflåde, montering af hjul på og søsætning af den nye gummibåd og ibrugtagning af påhængsmotor. Vi havde købt ekstern tanktilslutning sammen med motoren og ekstern tank sammen med båden, men ak – det viste sig at vi havde fået en forkert tilslutningsdims til motoren. Så vi må nøjes med den indbyggede tank, indtil vi får fat i den rigtige dims.

Vi havde planlagt med afgang lørdag, men mistralen blæste, så vi købte os et par ekstra nætter og tog på udflugt med bilen søndag, hvor vi var i Orange og se et meget velbevaret teater fra romertiden. Faktisk var vi så heldige at netop den weekend var der romerske dage i teateret, så der var udklædte romere og forskellig optræden af bl.a. soldater, der viste hvordan de kunne bruge deres store skjolde til at bygge menneskebarrikader.

Placeret i hjertet af Rhônedalen er det romerske teater i Orange uden tvivl et af de fineste levn fra Romerriget. Et exceptionelt vidnesbyrd om det gamle Rom og optaget på UNESCOs verdensarvsliste som det bedst bevarede teater i Europa. Berømmelsen skyldes især den storslåede scenevæg som er fantastisk velbevaret og unik i den vestlige verden. Et sted for shows i romertiden som fortsætter i denne rolle i dag, til glæde for musikelskere verden over.
Théâtre Antique

Undervejs begyndte Poul at tage sig til albuen, som var begyndt at hæve mere og mere op. Han havde banket den ned i jorden, da han satte hjul på gummibåden, og ikke fået det renset efterfølgende. Så i stedet for at køre videre efter frokost i byen, kørte vi hjem igen. Det var vist meget godt for det blev værre og værre. Ingen tvivl om, at det var betændelse, der bredte sig hurtigt til det meste af armen samtidig med at almentilstanden også blev påvirket. Det er sket flere gange før med års mellemrum og heldigvis havde vi penicilin med hjemmefra, som Poul startede med at tage. Da hævelsen fortsatte med at brede sig, valgte vi mandag at frekventere en læge i nabobyen Laudun. Han rensede såret og vi fik en recept på mere penicilin. Efterhånden kom der også feber til, men tirsdag morgen gik det lidt bedre så Poul var sikker på, at vi kunne sejle onsdag morgen , så vi bestilte tid i Port Saint Louis til hhv. masteafløftning og masterejsning fredag og lørdag. Allerede tirsdag aften trak han lidt i land, og onsdag formiddag blev vi enige om at udsætte afgang til lørdag og flytte reservationerne til mandag og tirsdag.

Det gav så til gengæld tid til flere udflugter, jeg legede turist i Laudun …

Lystbåden gemmer sig bag den hvide fabrik i højre side af billedet

og vi var en tur i middelalderbyen Uzès.

Flere billeder

Rhône til l’Ardoise

Facebooktwitterredditpinterestmail
Rhône er lige så smuk som Saône, det er som at sejle gennem et strømfyldt Lillebælt med skove, bjerge, vinmarker og maleriske byer.

Der er helt sikkert meget at se i Lyon, vi havde bare mere lyst til at komme videre, så torsdag sejlede vi til Les Roches-de-Condrieu, hvor vi kunne få strøm og vand. Her fik vi ordnet vasketøj og købt ind.

Fredag sejlede vi til Saint-Vallier. Vi gik en tur op i byen. Der var mange ferielukkede og en del permanent lukkede butikker, men ellers var det en fin by centreret omkring udløbet af floden La Galaure.

Alperne i baggrunden

Lørdag sejlede vi videre til Valence lystbådehavnen der ligger i udkanten af byen. Undervejs havde vi en del vind fra syd med bølger og sprøjt i luften. Vi havde egentlig snakket om at stoppe ved en kaj lidt tidligere, men dels lovede de endnu mere vind søndag, dels havde det været noget uroligt ved kajen i Saint-Vallier, bl.a. havde en stor fragter passeret efter vi var gået i seng, og den satte så meget sø, at vores badeplatform kom under vand og efterfølgende sprøjtede det op og ind ad agterlugen til os. Vejrudsigten lovede regn de følgende to dage og vi havde god tid til at nå Avignon til flyafgang, så vi betalte for 4 nætter. I Valence hyggede vi os nogle dage og vi besøgte også museet for Armensk kultur og folkedrabet på armenere i 1915, som vi ikke vidste noget om. Det var et spændende og tankevækkende sted med engelsk audioguide.

Fontaine Monumentale i Valence

Onsdag var det tid at komme videre, så efter indkøb var der afgang ved middagstid. Vi skulle have vand på før afgang, men det løb så langsomt, at vi kun fik tanken halvt fyldt. Vi ville ikke risikere at skulle betale for endnu en nat! Vi havde egentlig overvejet et par småhavne undervejs, men det endte med at vi sejlede helt til Viviers, da der var meget modvind og meget medstrøm så en lille havn med plads til både på max 13 m fristede ikke at kravle ind i. Venlige mennesker hjalp med fortøjningerne.

Lystbådehavnen i Viviers

Dagen efter blæste det stadig fra nord, så vi blev liggende og gik en tur op i den gamle bydel. Det var som at rejse tilbage til middelalderen. Husene var velholdte og det var en spændende tur. Sjovt nok var der dog mange cafeer og restauranter, der var lukkede. Vi gættede på at åbningstiderne afhang af, hvornår de store krydstogtskibe lagde til i havnen og sendte gæsterne på guidet tur i byen. Nå men vi skulle heller ikke købe noget alligevel.

Fredag sejlede vi til Saint-Étienne-des-Sorts. Vi kom igennem en stor sluse, 22 m høj, og stoppede for frokost men besluttede at blive liggende.

Der er langt op…

Vinden løjede af og det blev en dejlig eftermiddag og aften. Der kom et tysk par i en scampi 30, han havde knækket masten i høj sø ud for en klippekyst i Sydspanien, men ingen vant var sprunget og salingshorn var intakte, så alu-profilen måtte simpelthen være blevet ”træt”. Han havde sejlet med den halve mast og spileren som råsejl og på den måde sejlet 500 sømil til Port st. Louis. Det var åbenbart svært at få en ny mast i Spanien uden at skulle af med en formue. Så nu var de på vej hjem.

Lørdag sejlede vi videre sydpå ad Rhône og nærmede os Avignon. Vi havde bestilt flybillet fra Marseille men efterfølgende fundet ud af at der ikke var nogen offentlig transport fra Port St. Louis til Marseille. Derimod gik der tog fra Avignon, så det var planen at stoppe der, mens jeg tog hjem til Danmark. Vi havde nu god tid da jeg først skulle flyve onsdag. Så vi kiggede lidt på mulighederne.

Flere steder på Rhône (og andre floder), hvor der er problemer med for meget strøm og/eller vanddybder, har man valgt at lave en kanal med en sluse, som leder udenom det vanskelige sted, ofte med et vandkraftanlæg ved siden af slusen. Den gamle del af floden er derved blevet mere fredelig men stadig ikke sejlbar. Den øvre og den nedre del af det gamle flodleje er dog ofte sejlbare og et godt sted til en havn. Det var f.eks. tilfældet i Viviers, hvor havnen lå lige der hvor kanalen og floden igen løb sammen.

Det var også sådan et sted vi valgte at gå til, nemlig L’Ardoise, som ligger 5 km oppe ad den gamle flod og godt beskyttet. Altså lidt af en omvej for forbipasserende. Der var smukt og stille på den gamle flod som endte i en hendøende erhvervshavn og en lystbådehavn med strøm og vand, wifi og en meget serviceminded havnekaptajn-inde og restaurantindehaver (vi prøvede det af, det var udmærket mad). Det tog ikke lang tid for Poul at beslutte, at han gerne ville blive her, mens jeg tog hjem til Danmark.

Flere billeder

Saône

Facebooktwitterredditpinterestmail

Mandag sejlede vi til Auxonne. Endelig ude af kanalen og tænk, Saône er ligeså smuk og med noget mere liv ved bredderne. Og med langt mellem sluserne og max. hastighed på 15 km/t (vi sejler nu kun 11!), så går det der ud af. Vi havde frokostankeret i vandet for første gang i meget, meget lang tid. Og i havn i Auxonne – her er wifi og udlejningsbåde! Den første skrabede op ad vores badeplatform, den næste var tæt på at sejle ind i os også. Uha. Næste gang vi går i havn forsøger vi at finde en plads, der ikke ligger lige først for.

Tirsdag sejlede vi til Seurre gennem to sluser, hvoraf den sidste var meget stor. Vi begynder så småt at komme ned, hvor der er større fragtere igen.

Det er ikke bare os der har “swimmingpool” i stævnen – kæmpe sejlende villa, som vi slusede sammen med. Vi kunne ikke helt finde ud af om det bare var en familiebåd, eller den sejlede med betalende gæster.
… og der blev også plads til en stor fragter

Dagen efter var det regnvejr, så vi blev liggende og brugte noget af dagen på vinterhavnsprojektet. Facebookgrupperne er gode, når der er brug for råd eller hjælp. Denne gang ideer til vinterhavne. Ud fra ideerne indhentede vi tilbud på vinterhavn i både Cartagena og Badalona (forstad til Barcelona). Cartagena lyder mest spændende og godt, men der er langt at sejle. Det er ikke så let at bestemme sig.

Torsdag sejlede vi til Gigny og fredag til Macon Lystbådehavn. Det er tydeligt at byerne begynder at få sydlandsk præg. Vi bestilte flybillet til mig hjem om knapt 3 uger. Jeg skal hjem og hente stående rig, forsejl og andet, før vi kan få master på og sejle ud i Middelhavet

Lørdag cyklede vi ind til centrum af Macon og så lidt på byen. Vi så bl.a. kirken Église Saint-Pierre, en meget smuk kirke. 

Église Saint-Pierre blev opført 1859 – 1865 efter arkitekten André Berthiers tegninger. Berthier skabte en neoromansk kirke med store dimensioner: 75 meter lang og 30 meter bred. Kirken har en flot beliggenhed på Place Saint-Pierre, hvor man kan stå på god afstand og beundre facaden med de to 53 meter høje tvillingetårne. 

Inden man går ind i kirken må man beundre de fine halvcirkelrunde basrelieffer over de tre indgangsdøre: I siderne Marias himmelfart og Den yderste dag, og i midten Peters korsfæstelse med hovedet nedad. 

Indvendigt er kirken indrettet som en treskibet basilika med sidekapeller. Der er flot lys ind gennem de mange vinduer øverst i det midterste skib.
Rundt omkring i kirken ses malerier og værker i udskåret træ.

Både det store hovedorgel og kororglet er fra 1800-tallet. Kororglet blev bygget af det berømte orgelbyggerfirma Cavaillé-Coll i 1866.

Søndag formiddag sejlede vi til Belleville inden det blev regnvejr. Beslutning om vinterhavn skal tages i weekenden. Langt om længe fortæller mavefornemmelsen os, at vi skal vælge Badalona. 500 km sejlads mindre og også et godt sted.

Belleville har en lille flydebro med plads til 5-6 både. Her nød vi tilværelsen et par dage. Der var både strøm og vand og tilsyneladende gratis. Indkøb i cykelafstand og et spændende hospitalsmuseum med interiør og sygepleje fra det 18. århundrede og med audioguide på engelsk.

Sejlads mod Lyon

Onsdag sejlede vi til Lyon. Lyon er en super flot by med mange pragtfulde bygninger. Katimaje IV fra Bogense, som vi mødte i Mölln på Elbe-Lübeck kanal, lå også i Lyon, nu på vej hjem igen efter at have været et par dage Middelhavet, så vi besøgte Jens om aftenen og udvekslede oplevelser, det var rigtig hyggeligt.

Flere billeder