Vindmøller

Der er flere vindmøller i området

 

De tre møller, der står tættest på, er opført i 1998. Den ene møllerne er en anpartsmølle, som ejes af Flemløse Vindmøllelaug. Vi har anparter svarende til omkring 1/20 del af møllen og får således en andel af overskuddet.

 

Hund

Hele baghaven, incl. skoven, er indhegnet, så vores engelske springerspaniel kan lukkes ud, uden at kunne stikke af.

Aktivt landsbymiljø

 

 

 

Haven og huset ligger i udkanten af landsbyen Flemløse som er en del af Assens Kommune. Der er ca. 5 km til Glamsbjerg, 6 km til Haarby, 12 km til Assens.

 

Flemløse er en aktiv landsby, og der er både kirke og forsamlingshus (gl. kro) samt et godt sports- og foreningsliv.

 

 

Børn

Der er flere børnehaver og vuggestuer i lokalområdet, både offentlige og private.

 

I Flemløse er der også flere dagplejemødre, hvor de mindste børn kan blive passet.

 

Der er flere skoler i området. De fleste vil nok gå på Glamsbjergskolen, men der er også mulighed for at vælge Glamsbjerg Friskole som er en traditionel friskole eller Køng Idrætsfriskole

 

Der går skolebusser flere gange om dagen, afpasset efter skolernes ringetider og der er Telekørsel i hele kommunen

 

Alle skolerne har tilknyttet SFO.

 

I Glamsbjerg er der desuden både alment gymnasium og handelsgymnasium samt VUC.

 

I Flemløse er der mulighed for at mødes med kammeraterne.

 

Aktiviteter

Byen har i mange år haft en kreds af aktive, bl.a. forældre til børnene på den daværende skole. Det kan nævnes, at der, som et af de få steder i landet, normalt var kampvalg til skolebestyrelsen!

 

Og skolens forældreforening formåede via lokale sponsorater, fondspenge og opbakning fra forældrene at skabe Fyns 2. bedste legeplads.

 

Nu er byens gode kræfter gået sammen i et aktivt landsbylaug, som arbejder for, at landsbyen stadig skal være et aktivt og attraktivt sted. Lauget har en hjemmeside, flemløse.dk, hvor der bringes nyheder fra byens forskellige foreninger, og hvor der lægges op til debat.

 

Fritid

I Flemløse spiller man fodbold! Der er en aktiv fodboldklub for både børn og voksne.

 

Hvis man ikke lige er til fodbold, er der gymnastikforening, og badmintonforening, og ellers byder Assens kommune på næsten alle andre muligheder. Både Glamsbjerg og Haarby har håndbold, gymnastik, svømmehal, biograf, aftenskoler mv.

 

Flemløse gamle kro er omdannet til en slags forsamlingshus, der kan lejes til fester og lignende. Herfra udgår også en ugentlig cykeltur og en gang om ugen spilles der krolf.

 

Indkøbsmuligheder

Både Glamsbjerg og Haarby har flere supermarkeder, slagter og bager, pizzaria, tøj, sko, boghandel, apotek o.m.a. Og ellers er der jo Assens eller Odense.