Grap bag

En langturssejlerbåd forliste sommeren 2019 i Stillehavet. Besætningen måtte sende mayday og gå i redningsflåden, men blev heldigvis reddet af andre sejlere i området. Deres fortælling om forliset og deres forberedelser til det der aldrig må ske, men alligevel skete, har inspireret os (og helt sikkert mange andre) til at se på vores egen sikkerhed. I Danmark har vi aldrig haft en redningsflåde, vi har som regel sejlet kystnært og i trafikerede farvande og ikke tænkt det som nødvendigt. Da vi på dette tidspunkt var på vej til Middelhavet, som vi havde tænkt at krydse over længere stræk, blev vi enige om at vi måtte have en redningsflåde. Vi snakkede også situationen igennem og fandt ud af at vi ud over redningsflåden skulle have pakket en grap bag.

Når man køber en redningsflåde, skal man afgøre om den skal være godkendt til kystnært brug eller til oceanbrug (f.eks. over Atlanten). Flåden kan som udgangspunkt være pakket med forskellige ting til brug i en nødsituation. F. eks. nødblus, kniv, søsygetabletter. Det er også muligt at bestille den pakket med udstyr efter eget valg. Men uanset hvad der er pakket indeni, vil der være brug for ekstra ting, som man skal have med sig i farten. Derfor pakkes en taske/pose/beholder som står klar og kan bringes med i flåden, en såkaldt grap bag.

Vi søgte på nettet for at få inspiration til hvad en sådan bag skulle indeholde. Herudfra lavede vi vores liste.

Listen er VORES bedste bud på hvad VI mener der skal i tasken, det er IKKE en facitliste og den er kun TIL INSPIRATION

Listen er beregnet på Middelhavssejlads, hvor vi ikke vil være mere end et døgns sejlads fra land. Skal man over Atlanten, stiller det helt sikkert andre krav.

Mængder til 2 voksneI grap bagRedningsflådePakkes i farten
Førstehjælp og medicin   
søsygepillerx  
førstehjælpsudstyr plaster + gasebindx  
smertestillende piller pamol + ibutylx  
solcremex  
vaselinex  
termiske tæpperx  
Basal overlevelse   
Appelsinvand med sukker 4 x 1/3 lx  
vand 6 x 1/2 lx  
2 poser tørret frugt og nødderx  
håndpumpe x 
øse x 
svampe 2 x 
karkludx  
reparationsklemmer x 
gaffatape + tape der kan klistre vådtx  
knivxx 
vådservietterx  
plastikposer, helst zipx  
Udstyr til hjælp for redning    
bærbar WHF med friske batterierx  
ekstra batterierx  
lommelygte med optrækx  
den gode lommelygte  x
SOS lygtex  
fløjte x 
nødblus (flares) 3 håndholdte + to faldskærm x 
fakkel med udstyr til at udsende morsekode x 
spejlx  
kort med rednings signaler x 
kasteline med ring x 
padler x 
Udstyr til hjælp bagefter   
fotokopi af skibspapirer incl. forsikringpapirerx  
kopi af pasx  
pas  x
pung med danske kr og euro samt kreditkortx  
vores punge med kreditkort m.m.  x
Navigations hjælp   
blyant og papirx  
kompasx  
telefoner med gps og kort  x
batteribank  x
Personligt udstyr   
reservebrillerx  
solbrillerx  
Kasketter  x
Nøgler til det derhjemmex  

Snart (ny-)normalt?

D. 1. juni blev det tilladt at bevæge sig indenfor regionen, og dermed også sejle op til 12 sømil væk fra havnen. Det virkede ikke særlig interessant for os, vi ville østpå mod Grækenland, hvor vi stadig håbede at familien ankom 1. juli. Vi forsøgte at få tilladelse til at sejle ind i Italien, som tilsyneladende havde åbnet for sejlads og ankomster, det lykkedes imidlertid ikke, og vi måtte som alle andre blive hvor vi var. 

Der blev også åbnet for udendørs servering på restauranter og butikker åbnede op.

Så vi kom en tur i Ikea og lidt senere på restaurant.

Vi overvejede nyt gulvtæppe i salonen

Pludselig gik det stærkt, og d. 21. juni blev alle restriktioner for at bevæge sig rundt ophævet. Vi var fri til at sejle.

Frihed til at komme ud

2. maj var en glædens dag. Vi fik lov til at gå tur – alene – og kun mellem 6 og 10 eller 20 og 23, men det var alligevel kæmpe stort.

Poul kunne genoptage de lange gåture …

… og jeg var en tur ved stranden og dyppe tæerne i vandet.

Og vi kunne tage en tur i gummibåden, en rotur altså – det skulle jo være for at motionere, så motoren måtte ikke bruges.

Jeg roede, alene, ud på havet kl. 11 om formiddagen, men fandt ud af, at det sandelig ikke var tilladt, det skulle være indenfor de fastlagte tidszoner. Ordnung muss sein.

Midt i maj blev det tilladt for bådejere, der boede i Badalona eller tilstødende kommuner, at komme ned og se til deres både. Det blev også muligt at få pakker sendt til havnen igen, så vi fik endelig vores fjernbetjening og senere en ny grill, da den gamle var kaput.

Marinebutikkerne åbnede heldigvis også, så vi kunne få en ny landgangsbro, da den gamle brød sammen.

I slutningen af perioden fik vi også pakket en grap bag, da vi jo håbede, at vi lige om lidt skulle krydse Middelhavet.

Fødselsdag i en Corona-tid

Inspireret af andre, der holdt fredagsbar via online møder inviterede jeg til fødselsdagkage. Alle skulle dog selv sørge for kagen. 

Jeg havde fået fint bageudstyr i julegave, så selv om der var fine kager i supermarkedet, skulle det være en hjemmelavet fødselsdagskage. Og der skulle bruges masser af fløde. Det lykkedes dog ikke at få fløde i første forsøg, hylderne var simpelthen tomme. 

Heldigvis var der kommet en enkelt portion næste formiddag, så det lykkedes at lave en fin kage. Det var rigtig hyggeligt at ses online, når vi nu ikke kunne være fysisk sammen.

Yndlingsvinen – til under 20 kr.

Ramt af pandemien

Vi havde jo hørt om det – lungesygdommen, der spredte sig i Kinas storby Wuhan. Men det var heldigvis langt væk. Da der så kom syge mennesker hjem fra skiferie i Østrig blev det pludselig meget mere nærværende, specielt da smitten begyndte at brede sig, og der kom anbefalinger om afstand og hygiejne. Vi begyndte at blive mistænksomme over for den mindste hosten hos andre, som f.eks. kvinden på nabobænken i metroen. Vi holdt os fra bridgeklubben, for der sad vi jo mange mennesker, primært ældre, i flere timer. Og blev meget forsigtige med metro, men tog dog en tur til Barcelona d. 10 marts. 

D. 11. marts havde jeg været i supermarkedet om formiddagen og set tomme hylder i kødafdelingen og om eftermiddagen sad vi som rigtig mange andre danskere foran fjernsynet og hørte Mette Fredriksen lukke Danmark ned. 

De følgende dage hørte vi at flere andre lande ligeledes lukkede ned, heriblandt Spanien. Og opfordring til at alle ferierende danskere skulle komme hjem straks, da man ellers kunne risikere ikke at komme hjem. Vi havde nogle gode snakke med vores børn, skulle vi også komme hjem eller hvad? Men vi har jo vores hjem på båden, og vi ville alligevel ikke få lov til at være sammen med børnebørnene, da vi jo tilhørte risikogruppen. Det var vel også overstået på 14 dage eller da allerhøjst en måned. Så vi blev. Og hamstringen hørte ret hurtigt op. Der var heldigvis varer nok.

I Spanien var det forbudt at gå udenfor, hvis ikke man havde en lovlig grund. Lovlige grunde var basale indkøb som f.eks. det lokale supermarked, telebutik og apotek, arbejde, som ikke kunne klares hjemmefra, samt besøg hos sundhedsmyndigheder. Hundeluftning var også tilladt og Poul var glad for at gå lange ture med Chanel, men efter at være blevet stoppet af politiet flere gange og irettesat, indskrænkedes det til max 100 m fra vores bro. Jeg havde så til gengæld fornøjelsen af at handle ind i det lokale supermarked 2 gange om ugen. Og de få gange, der skulle hentes gas, var en sand fornøjelse – mere end 1 km væk – på cykel med gasflasken på bagagebæreren, så politiet kunne se, hvorfor jeg var ude. 

Håndtering af de handlende i supermarkedet skiftede lidt over tid. Folk var så småt begyndt at bruge masker en uge ind i marts, fra d.13., hvor restriktionerne begyndte at træde i kraft, var de påbudt. Spritflasker blev stillet op, og der var vagtpersonale ved døren, der sikrede at maskerne var på og spritten blev brugt. Møntlåsene på indkøbsvognene blev også fjernet og der var afstandsmærker på gulvet og udenfor butikken, hvis der var kø. Efter et stykke tid blev der uddelt engangshandsker ved indgangen og vagterne sikrede sig at de kom på. Efter endnu et stykke tid skulle hænderne – med handsker på – sprittes af, det havde handskerne ikke specielt godt af, de blev lidt underlige af det. 

Havneområdet blev desinficeret flere gange om ugen

Havnekontoret lukkede også, der var godt nok bemanding på, men de tog ikke længere imod pakker, selv om internethandel var tilladt. Det gav os nogle udfordringer, vi havde bestilt en fjernbetjening, der blev returneret, og da vores vandvarmer gik i stykker, havde vi store problemer med at få en ny. Vi endte med at få hjælp fra vores bådnabos venner.

I april sattes flagene i marinaen som mange andre steder på halv stang, for at vise sorgen over tabet af alle de mennesker, der har kæmpet og ikke var i stand til at overvinde Covid19 og især for at dele lidelserne med dem der ikke kan få besøg af pårørende i disse svære stunder. 

Marinaen tilbød også at se til folks både og sende billeder retur, da det ikke var tilladt at komme ned til bådene. Al sejlads var naturligvis også forbudt.

Hver aften kl. 20 kom folk ud på altanerne i husene rundt om havnen og piftede og klappede for at hylde de overbelastede sundhedsmedarbejdere, det var bevægende at opleve.

Husk at slå lyd til

Heldigvis kunne vi være udenfor på båden og nyde det gode vejr og snakke med folk på nabobådene. Mange af bådene på broen var beboede. Og så spillede vi 3 gange ugentligt online bridge med Jørgen og Lis fra Egå Bridgeklub. Det var rigtig godt for os at have nogle faste aftaler i kalenderen, jeg tror også vores modspillere satte pris på det, bridgeklubberne var jo også lukket ned i Danmark.