Saône

Facebooktwitterredditpinterestmail

Mandag sejlede vi til Auxonne. Endelig ude af kanalen og tænk, Saône er ligeså smuk og med noget mere liv ved bredderne. Og med langt mellem sluserne og max. hastighed på 15 km/t (vi sejler nu kun 11!), så går det der ud af. Vi havde frokostankeret i vandet for første gang i meget, meget lang tid. Og i havn i Auxonne – her er wifi og udlejningsbåde! Den første skrabede op ad vores badeplatform, den næste var tæt på at sejle ind i os også. Uha. Næste gang vi går i havn forsøger vi at finde en plads, der ikke ligger lige først for.

Tirsdag sejlede vi til Seurre gennem to sluser, hvoraf den sidste var meget stor. Vi begynder så småt at komme ned, hvor der er større fragtere igen.

Det er ikke bare os der har “swimmingpool” i stævnen – kæmpe sejlende villa, som vi slusede sammen med. Vi kunne ikke helt finde ud af om det bare var en familiebåd, eller den sejlede med betalende gæster.
… og der blev også plads til en stor fragter

Dagen efter var det regnvejr, så vi blev liggende og brugte noget af dagen på vinterhavnsprojektet. Facebookgrupperne er gode, når der er brug for råd eller hjælp. Denne gang ideer til vinterhavne. Ud fra ideerne indhentede vi tilbud på vinterhavn i både Cartagena og Badalona (forstad til Barcelona). Cartagena lyder mest spændende og godt, men der er langt at sejle. Det er ikke så let at bestemme sig.

Torsdag sejlede vi til Gigny og fredag til Macon Lystbådehavn. Det er tydeligt at byerne begynder at få sydlandsk præg. Vi bestilte flybillet til mig hjem om knapt 3 uger. Jeg skal hjem og hente stående rig, forsejl og andet, før vi kan få master på og sejle ud i Middelhavet

Lørdag cyklede vi ind til centrum af Macon og så lidt på byen. Vi så bl.a. kirken Église Saint-Pierre, en meget smuk kirke. 

Église Saint-Pierre blev opført 1859 – 1865 efter arkitekten André Berthiers tegninger. Berthier skabte en neoromansk kirke med store dimensioner: 75 meter lang og 30 meter bred. Kirken har en flot beliggenhed på Place Saint-Pierre, hvor man kan stå på god afstand og beundre facaden med de to 53 meter høje tvillingetårne. 

Inden man går ind i kirken må man beundre de fine halvcirkelrunde basrelieffer over de tre indgangsdøre: I siderne Marias himmelfart og Den yderste dag, og i midten Peters korsfæstelse med hovedet nedad. 

Indvendigt er kirken indrettet som en treskibet basilika med sidekapeller. Der er flot lys ind gennem de mange vinduer øverst i det midterste skib.
Rundt omkring i kirken ses malerier og værker i udskåret træ.

Både det store hovedorgel og kororglet er fra 1800-tallet. Kororglet blev bygget af det berømte orgelbyggerfirma Cavaillé-Coll i 1866.

Søndag formiddag sejlede vi til Belleville inden det blev regnvejr. Beslutning om vinterhavn skal tages i weekenden. Langt om længe fortæller mavefornemmelsen os, at vi skal vælge Badalona. 500 km sejlads mindre og også et godt sted.

Belleville har en lille flydebro med plads til 5-6 både. Her nød vi tilværelsen et par dage. Der var både strøm og vand og tilsyneladende gratis. Indkøb i cykelafstand og et spændende hospitalsmuseum med interiør og sygepleje fra det 18. århundrede og med audioguide på engelsk.

Sejlads mod Lyon

Onsdag sejlede vi til Lyon. Lyon er en super flot by med mange pragtfulde bygninger. Katimaje IV fra Bogense, som vi mødte i Mölln på Elbe-Lübeck kanal, lå også i Lyon, nu på vej hjem igen efter at have været et par dage Middelhavet, så vi besøgte Jens om aftenen og udvekslede oplevelser, det var rigtig hyggeligt.

Flere billeder

Canal entre Champagne et Bourgogne

Facebooktwitterredditpinterestmail

Canal entre Champagne et Bourgogne, tidligere kaldet Canal de la Marne à la Saône, er en kanal i det nordøstlige Frankrig, der forbiner byerne Vitry-le-François og Maxilly-sur-Saône. Den er 224.191 km lang og har 114 sluser (71 på Marne siden og 43 på Saône siden) og to tunneller, Condes som er 275 m lang og tunnellen på højeste niveau mellem Balesmes-sur-Marne og Noidant-Chatenoy, 4820 m lang. som løber næsten præcist under Marnes udspring

Arbejdet på udvidelse af den gamle kanal på Marne begyndte i 1880 og kanalen åbnede i 1907.

Kanalen får sit vand fra fire søer anlagt til det formål.

Vitry-le-François: 104 m.o.h
Maxilly-sur-Saône: 187 m. o. h.
Højeste niveau: 345 m. o. h.

Allé i Saint-Dizier

Fredag morgen sagde vi farvel til Sine og Thomas, Lærke og Leonora. Efter ommøblering og oprydning sejlede vi til Chamouilley, hvor vi fik lov til at ligge udenpå en anden båd, da der ikke var flere pladser ved broen. De ville gerne sejle videre kl 7.30 næste morgen, så vi sejlede også og kom til en liggeplads nogle sluser efter Joinville, kort efter slusen St-Urbain. Søndag sejlede vi et kort stræk til Villiers-sur-Marne. Poul var lidt sløj, og vi trængte begge til en hvileeftermiddag. Det var en fredelig rasteplads med borde og bænke og tæt ved pladsen lå et gammelt vaskehus ved flodbreden.

Så er der endelig ved at være styr på en ustresset sluseteknik, når vi skal opad. Måske vi skulle have læst om andres erfaringer én gang til. Nå men når man ikke vil dét, må man jo selv opfinde “den dybe tallerken”.

Mandag sejlede vi til Chaumont. Vi skulle have købt ind og cyklede derfor til det nærmeste supermarked. Det var desværre lukket da vi kom frem, men der var en købmand i centrum, der havde åbent og så cyklede vi da derhen i stedet – vi havde ikke lige kigget på højdekurverne, men jeg skal hilse og sige, at det var god konditionstræning!

Frokost i godt selskab…

Navigation

Vi har tre forskellige kortsystemer ombord her på de franske kanaler.

Til venstre: Kortplotter med søkort, der skulle dække Europa. Informationerne på floder og kanaler er meget varierende, fra absolut ingenting over kantede billeder, retvisende billede uden så mange informationer (som det viste), til mere detaljerede oplysninger med km angivelser på km skiltene (de runde hvide ringe, der ses på billedet). Da kortplotteren er tilkoblet AIS modtager (og sender), viser den til gengæld, hvis en fragter nærmer sig. Det kan være rart, specielt i sving. Vi havde dog en lang periode hvor vi ikke havde nogen AIS signaler overhovedet. På underfundig vis fik alle fragterne pludselig AIS, da vi fik rejst antennen op igen, efter vi kom ud på Saône og broerne blev lidt højere…

I midten: Navionics på en iPad med GPS. Det indeholder en del detaljer, men har lidt for mange “lystbådehavne”, som f.eks. kan være en indsnævring efter en bro, hvor vi i hvert fald ikke lige havde lyst til at “parkere”, selv om vi har pløkke til at banke i brinken. Der mangler også informationer om faciliteter i land.

Til højre: Fluviacarte – papirsøkort og pilot i et. Indeholder mange detaljer både af sejladsmæssig karakter og informationer om faciliteter i havnene og seværdigheder i land. Desværre er de ikke altid helt opdaterede; den kortbog, vi bruger på billedet, er sidst udgivet i 2011, selv om vi har købt den i år. Det betyder bl.a. at der er angivet at man kan få vand en del steder, hvor det ikke er muligt, bl.a. i sluserne. Men det modsatte har også været tilfældet et enkelt sted.

Automatiske sluser med fjernbetjening

Tirsdag sejlede vi til Vesaignes-sur-Marne, hvor vi kunne ligge lige efter slusen. Onsdag sejlede vi gennem de sidste sluser før toppen og igennem tunnelen til en rasteplads lige efter efter denne. Vi stoppede undervejs i Langres for frokost og fik vandtanken efterfyldt. Det så ud til at være en spændende by, hvor vi burde være blevet lidt længere, men vi havde sagt til VNF folkene, at vi ville igennem tunnelen. Derudover havde vi nogle dage, hvor vi havde lidt travlt med at komme videre, da der også var meldt om manglende vand på den kanal, vi sejlede på. Så nu går det nedad resten af vejen til Middelhavet.

Sluse nr. 1 på Marne-siden. Sidste opslusning på turen til Middelhavet.

Næste dag sejlede vi først gennem 8 sluser, der var i serie, således at den næste sluse var klar når vi nåede frem. Dernæst tog vi et par sluser mere før vi stoppede for natten i Plepabe. Fredag fortsatte vi nedstigningen og sejlede først til en rasteplads ved Cusey, hvor vi var ved frokosttid, men der var ikke vand som forventet. Det var ellers meningen, at vi ville have holdt en vaske/hviledag der. Så efter frokost sejlede vi videre til Pouilly-sur-Vingeanne, hvor vi kunne cykle til en købmand i Fontaine-Francaise. Undervejs i en sluse så jeg en isfugl, der satte sig på sluselinen et øjeblik, indtil den fik øje på mig og fløj forskræmt væk. Samme dag så vi også en odder.

Så er vi igennem tunellen

Lørdag sejlede vi videre til Maxilly-sur-Saône, hvor der var en fin rast med vand og strøm, mod at gå til bageren og købe poletter. Skilte og bageren fortalte at man fik strøm til 3 timer på en polet. Søndag fik vi vasket tre maskinfulde ved 60 grader og en ved 40 grader og konstaterede at vi havde strøm i mindst 8 timer på en polet. Måske det skulle have været 3 kWh i stedet? Omvendt – en ny polet kom i om aftenen og den holdt op med at virke ved syvtiden næste morgen. Og der havde vi IKKE brugt nye 3kWh. Mængden af vand der kunne fås på en polet fandt vi ikke ud af, men måske DEN holdt op med at virke efter 3 timer. Da vi ville efterfylde efter måske 4 timer, var der i hvert fald lukket for vandet igen. 

Her i Nord-/Midtfrankrig dyrkes der solsikker – formentlig primært til fabrikation af olie. Vi har ikke set mange solsikkekerner i butikkerne men masser af solsikkeolie.

Flere billeder

Canal lateral à la Marne + Orconte

Facebooktwitterredditpinterestmail

Lige før tunnelen på Canal de l’Aisne à la Marne sejlede vi forbi noget, der lignede et sommerland for mindre børn. Vi undersøgte det på nettet, det var et sted der hed Grinyland, og det lød som det helt rigtige sted for en småbørnsfamilie.

Så lørdag morgen pakkede Sine og Thomas taskerne og tog afsted sammen med børnene. Det var en kæmpesucces og de var først klar til at komme tilbage til aftensmad. Vi andre kunne så til gengæld sejle igennem hele dagen, så det blev til nogle sluser og nogle km. Vi standsede i Châlons-en-Champagne, en hyggelig havn, hvor der ikke var ledige pladser, men vi fik lov til at ligge udenpå en Peniche. 

Châlons-en-Champagne er første sted vi har set en pumpe til affaldsvand. Det så dog ikke ud til at blve taget så alvorligt, da adgangen var spærret af både. Havnen tilbyder sig også som vinterhavn og det gav anledning til at vi begyndte at snakke lidt om hvad planer vi egentlig havde. Inden afgang hjemmefra havde vi spøgt med at det kunne jo være at vi skulle overvintre i Paris. Nu var vi sejlet uden om Paris og sejlsæsonen er lang endnu, så vi fandt ud af at vi egentlig gerne ville helt til Middelhavet.

Søndag sejlede vi videre ad kanalen og endte med at ligge ved en øde kaj ved en gammel nedlagt fabrik eller hvad det nu var. Det var mange år siden der havde været aktivitet der, det har vi set en del af efterhånden.

Mandag sejlede vi så videre mod Vitry-le-François, hvor vi drejede til højre og ind på Canal entre Champagne et Bourgogne og frem til en holdeplads med vand og strøm nær byen Orconte.

Bombe…
Børnene blev efterhånden mere sikre i vandet, det var sjovt at lege bold med onkel

Tirsdag morgen tog vi afsked med Aksel, blev kørt til toget mod Paris, hvor han skulle flyve til Manilla. Resten af familien skulle først hjem fredag.

Vejret var blevet varmere og de lovede hedebølge (40+ grader) de næste dage. Det gjorde det sværere at sove ordentligt om natten for både børn og voksne, og trætheden var begyndt at gnave. Og hvordan overlever man 42 grader i skyggen? Er det bedre at køre mod DK i en airconditioneret bil? Der blev indkaldt til ”Familieråd” Rådet besluttede, at familien blev ombord, Sine gik ned og sov til middag sammen med Leonora, og vi blev liggende, hvor vi var, med adgang til vand og strøm og skygge fra midt på eftermiddagen, så vi kunne køle os med at bade i kanalen eller under den kolde bruser, og båden blev kølet lidt af inden natten.

Hvad er en båd uden egen swimmingpool?

Det var en god beslutning. Vi havde nogle dejlige dage hvor vi badede, hyggede og stønnede, og det gik faktisk forbavsende godt med de 40+ grader.

Canal lateral à l’Aisne og Canal de l’Aisne à la Marne

Facebooktwitterredditpinterestmail

Lørdag tog vi en lang sejldag hvor sejlede ad Canal lateral à l’Aisne og ind på Canal de ’Aisne à la Marne, hvor vi lagde til ved et Halte lige efter sluse 4 ved Cormicy. Det blev skråparkering, for vi kunne kun få stævnen ind til kajen. 

Den nye badestige er en stor succes

Der skulle have været vand at få ifølge vores kort, det var dog ikke tilfældet længere. I det hele taget er der en del steder, også i sluserne, hvor der er markeret vand i kortet, vandhanerne er der også, men der er ikke vand i dem. Så tap vand, når du kan!

Der var til gengæld borde og bænke under skyggefulde træer og lægivende hække. Det udnyttede vi til morgenmad den ene dag, for der var ret blæsende på pladsen de dage.

Notre-Dame de Reims er den romersk-katolske domkirke i Reims i Frankrig. Kirken er viet til Jomfru Maria og er bygget i gotisk stil. Den er en af Frankrigs største katedraler og er berømt for sin rigt udsmykkede facade. Katedralen var til 1825 kroningskirke for Frankrigs konger.

Søndag tog vi på sightseeing i Reims i lånebilen som havde plads til 7. Vi købte en skattejagtsboks på turistkontoret og fulgte så instrukserne i boksen. På den måde kom vi rundt i den indre by og fik information om de forskellige seværdigheder og pakker med små overraskelser undervejs. Der var både noget for store og små og boksen kan fint anbefales. Den er lidt dyr, men der er fin valuta for pengene.

I en af pakkerne var et lille sort bånd med guldsymboler, som vi skulle hænge op et sted i byen for at vise, at vi havde været der
Champagnehuset Veuve-Clicqout – den gule enke. Læs evt. denne interessante artikel i Berlinske

Mandag sejlede vi til Sillery, som ligger 10 km syd for Reims. En fin havn med udmærkede faciliteter. Næste formiddag havde vi fundet et legeland i udkanten af Reims, som Sine og børnene blev sat af ved. Vi andre skulle på ”overgivelsesmuseum”. Troede vi. Der var lukket! Heldigvis fandt vi ud af det, lige da vi havde sat Sine og børnene af, så Aksel gik med i legeland og vi andre returnerede til båden til lidt afslapning. Legelandet var ok, men ikke noget særligt, så til middag var de klar til at blive hentet.

Onsdag formiddag nåede vi så museet. Det var her, der forhandledes hen over dagen og ud på de små timer inden Tysklands kapitulation i Europa. Museet var ikke så stort, men emmede af historiens vingesus. Absolut værd at besøge, hvis man er historisk interesseret.

Det underskrevne kaptulationsdokument

Overgivelsesmuseet

General Eisenhowers øverste hovedkvarter (SHAEF) var i efteråret 44 flyttet til lokaler på Reims tekniske kollegium, hvor det ikke var forventeligt at fjenden ville opdage dem. 

I hovedkvarterets kommandorum forhandlede repræsentanter for de allierede styrker med repræsentanter for Det Tredje Rige d. 6.maj om betingelser for våbenhvile og mandag den 7. maj 1945 kl. 02:41 afsluttes den anden verdenskrig i Europa med ubetinget overgivelse af Det Tredje Rigs væbnede styrker. 

Denne betydningsfulde nyhed blev delt samtidig den følgende dag, den 8. maj, kl. 15 fra hovedstæderne i de allierede nationer. 

Hovedkvarteret, inklusive dets Salle de la Signature (Underskrivelsesrummet), som er forblevet intakt. blev i 2005 omdannet til et museum. Museet viser blandt andre attraktioner mere end 50 autentiske historiske voksfigurer.

I kommandorummet (underskrivelsesrummet) hænger store kort over frontlinier, forsyningslinger og meget andet. Det centrale er forhandlingsbordet hvor stolene er mærket med navne på Det Tredje Riges og de allieredes forhandlere.

Musée de la Reddition

Kommandorummet

Onsdag eftermiddag stod den på champagnerundvisning. Der havde været ønske om et sted, hvor vi både kunne se vindruemarker og høre om den første proces og om hvordan champagnen så efterfølgende blev produceret og der måtte også gerne være plads til børn. Da vi havde bil til rådighed, var beliggenheden ikke så vigtig. Valget faldt på champagnehuset Gremillet

Det var et godt valg. Vi fik vores egen spændende rundvisning og champagnesmagning, hvor vi selv var med til at vælge, hvad vi ville smage. Naturligvis købte vi også nogle flasker med hjem, det var efter vores smag meget velsmagende champagner og i den nogenlunde betalbare ende. Det lykkedes endda at få nogle champagneflaske-lukkere med logo med i købet – gode hvis noget af flasken skal gemmes til dagen efter.

De næste par dage stod den på hygge med børnebørnene, mens forældrene var på kærestetur, som de havde fået i fødselsdagsgave. Da de kom tilbage fredag middag, sejlede vi videre på kanalen og gennem tunnelen til Port de Vaudemanges, en gammel vendeplads med flere beboede penicher.

Flere billeder

Canal lateral à l’Oise og Canal de l’Oise à l’Aisne

Facebooktwitterredditpinterestmail

Der fulgte nogle store pløkke/hegnspæle med båden, da vi købte dem, de er blevet fundet frem, børstet af for den værste rust og afskallet maling og har pt. fast plads på ruffet. De anvendes ved fortøjning, hvor der ikke er nogen pullerter, det fungerer fint. 

“Kantstensparkering”

Vi fandt en kantplads lidt oppe ad canal de la Sambre à l’Oise ved Tergnier/Fargniers, bankede pæle i og fortøjede. Der var en lille vej ved siden af kajkanten, en masse biler ved huse i nærheden, og vi tjekkede Google Maps for en rute for kørsel i bil til vores placering. Det så fint ud, så familien fik placeringen pr. sms. De var kørt fra Vadum tidligt lørdag morgen og med stop undervejs ankom de lidt i 23. Desværre var der oppe ved den lidt større vej, hvor de skulle dreje ned, et indkørsel forbudt skilt (med en fransk tekst nedenunder), og trætte, som de var, lod de sig ikke overtale til at trodse skiltet. I stedet fandt de en parkeringsplads og bar og skubbede kuffeter og klapvogn det meste af en km for at komme ned til os. Vi gik dem i møde og havde lidt ondt af dem. Sengene var redt, ungerne blev puttet, vi fik en hurtig øl og alle gik til køjs.

Søndag blev bilen hentet ned til båden og tømt for alle vores bestillinger, der blev pakket ud og organiseret, herefter sejlede vi alle til Chauny, en hyggelig havn og by med y-bomme mod kajen. 

Mandag blev børnebørnene hos os, mens børnene tog afsted for at se Tour de France. De skulle komme tilbage omkring aftensmadstid, men ringede at bilen var gået i stykker inden de havde nået at se cykelløb, de og bilen var kørt til et værksted, som først havde tid til at kigge på bilen den følgende mandag, og de ventede på afklaring omkring en lånebil. Afklaringen lod vente på sig, det endte med at de blev indlogeret på et hotel i Reims. Dagen efter fik de at vide, at de kunne få en bil kl. 10, men de valgte at vente til om eftermiddagen. Derved fik de mulighed for at være med i startområdet i Reims til dagens etape. De kom således hjem hen på eftermiddagen med lånebil, souvenirs, goodies og sågar autografer. Så det blev heldigvis alligevel til Tour de France, som de havde glædet sig til i snart et år.

I mellemtiden havde vi hygget med børnene, fået installeret ny maceratorpumpe og ny lækker badestige. Vi havde ikke fået den badestige vi havde bestilt (!?), men en helt anden. Den var til gengæld meget bedre viste det sig senere. 

De næste dage var fredelig sejlads ad Canal de l’Oise à l’Aisne. Vi overnattede ved Halte Nautique i Pinon, en dejlig grøn plet med borde og bænke og indkøb i nærheden – ingen facilteter. Næste stop Halte Nautique Pagny-Filain, hvor vi kunne få el og vand mod betaling af 7€ for overnatning. Overnatningsstedet lå kort før toppen af kanalen, hvor vi skulle igennem en tunnel, og lige ved siden af en stor sø. Søen var til alle former for vandsport og fungerer som vandreservoir for kanalen. Sidste stop Halte Nautique Bourg-et-Comin, endnu et dejligt sted lige ved kanalens udløb i Canal lateral à l’Aisne. El og vand ved broen og gratis overnatning. Indkøbsmuligheder i nærliggende by. 

Flere billeder