Tilbage i Badalona

6/1 20 – 10/3 20

30. november kørte vi via den franske D-dags kyst til Danmark. Se lidt fra turen her

Efter nytår fløj vi via Amsterdam til Barcelona. Det var første gang, vi havde vores hund med i et fly og vi havde været noget betænkelige ved hvordan det skulle gå. Dels er hun lige til den store side til en kabinetaske, dels er hun jo en sofahund, som ikke er vant til at være lukket inde i en taske. Så vi havde trænet lidt, og det gik faktisk ok.

I Aalborg Lufthavn

Første projekt var at få kigget til dieseltanken. Desværre var sealeren ikke stivnet så vi besluttede at lade tanken være åben så længe som muligt. 

Efter stormvejret i november, havde vi bestilt et monteringsbeslag så vores landgangsbro kunne monteres i stævnen. Derved kunne vi trække båden længere væk fra broen, så stævnen ikke stødte ind i broen. Dette beslag var endelig kommet og blev monteret.

Passarella holder monteret

Poul havde fået poser til kartofler og løg i julegave, syet i mørklægningsgardin, så kartoflerne ikke bliver grønne. De skulle naturligvis tages i brug, det samme skulle den flotte taske, som jeg havde fået. Og så havde jeg i Danmark købt og klippet stof til t-shirts i lange baner. De skulle jo også sys.

Ind imellem tog vi på turistture, vi startede med at se Delfinhuset i Badalona, samt Barcelona Katedral og det gotiske kvarter.

Højalteret Barcelona Katedral med krypten nedenunder

Efterhånden som tiden gik, fik vi også travlt med forårsklargøring og mere turisme. Planen var jo at forlade Badalona sidst i marts. La Sagrada Familia var et must og Santa Maria del Mar har stået højt på listen siden vi læste bogen “Havets Katedral” af Ildefonso Falcones. derudover nåede vi et enkelt museum.

Der skiftes olie på påhængsmotoren

Alle billeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *