2-3 måneder blev til næsten 7. Grækenland åbnede først op for bevægelse mellem regionerne og sejlads 15. maj. Vi havde ventet flere måneder på at blive vaccineret men endelig kom vi, sammen med vores søn Aksel, afsted mod Grækenland torsdag, d. 17. juni, få dage efter den sidste vaccination. Det var en god disposition at vente på vaccinen, for med den fulgte et coronapas, der gav adgang til friheden. Med det i hånden kunne vi gøre alt det, vi plejede. Flyve, sejle, gå på restaurant, være sammen.
Vi havde lejet en bil som kunne hentes i lufthavnen i Athen og afleveres i Prevesa dagen efter, det var en lang køretur men dejligt at kunne køre helt ud til værftet, hvor vi ankom ved 2-tiden om natten og fik ryddet nogle madrasser, så vi kunne komme i seng. Fredag fik Aksel til opgave at aflevere bilen i Preveza og finde en bus tilbage. Imens gik vi igang med at få ryddet op og få alting på plads og monteret igen efter lakeringen. Udendørs var lakken blevet rigtig fin, indendørs var det mildest talt ikke noget at råbe hurra for, men sprog og kultur gør det vanskeligere at gøre vrøvl. Vi havde heller ikke tiden til at få det lavet om.
Udbedring af skaderne efter stormen i september, skulle vurderes af en taksator før arbejdet kunne sætte igang, men taksatoren kunne heller ikke komme frem der i slutningen af vinteren, hvor vi gerne skulle det lavet. Det endte med, at vi fik et prisoverslag fra værftet som Pantaenius accepterede, og værftet kunne så gå i gang. De havde imidlertid også problemer med håndværkernes frie bevægelighed, så det nye bovspryd med prædikestol og forstærkning til forstaget var dårligt påbegyndt, da vi kom, og blev først færdigt i løbet af nogle dage. Det blev til gengæld rigtig pænt og solidt med tykt massivt teaktræ i stedet for de tynde planker, vi havde før.
Den følgende torsdag blev vi endelig søsat og sejlede ud i bugten og nød sommeren.
Fredag sejlede vi en tur om på den anden side af halvøen, der afgrænser Vliho bugten til Desími bugten, eller som vi yndede at kalde den, “Kirkebugten”, fordi der var en hule i klippen med et lille alter i. Der var vandet dybt og meget klart og vi fik badet en del. Lørdag sejlede vi tilbage igen til Tranquil bugten for at købe ind og gøre klar til at sejle mod Korfu, hvor Sine og børnebørnene skulle lande den følgende fredag. Om aftenen sejlede vi videre til Vliho bugten. Vi havde mødt Nis og Hanne, der også var kommet herned og aftalte at spise frokost med dem på Elena næste dag.
Vi forlod Lefkas ad den lange kanal om mandagen. og det var første gang vi sejlede ud gennem kanalen og nordpå.
Undervejs mod Korfu kastede vi anker for natten ved Gaios på Paxos. Dagen efter sejlede vi en bugt ved den sydøstlige del af Korfu og onsdag mod Gouvia Marina, hvor vi havde bestilt plads. Hvis Lefkas Marine var dyr, var Gouvia om muligt endnu dyrere (og ikke nær så hyggelig). Vi betalte over 200 € for 3 nætter med vand og strøm. Så vi overvejede et alternativ når vi skulle sende familien retur igen.
Vel ankommet til Gouvia fik vi tjekket beholdningen af myggebalsam og redt op til familien i salonen. Der var varmt, så et dynebetræk var nok. Bagagenettene blev hængt op og der blev taget billeder og sendt til børnebørnene, så de kunne se, hvad det var, de var på vej til.