Sardinien

27/6 20 – 29/6 20

Vi startede tidligt lørdag morgen med kurs mod Carloforte på Sardinien.

Mallorcas nordvestkyst er meget flot med høje klipper og mange huler. Der var mange ude at sejle og fiske, også i små joller, der er lidt svære at se, men radar hjælper

Den sorte sejler – sådan ser mange ud efterhånden. De danske sange der beskriver hvide sejl på bælt og fjord skal snart skrives om…

Klar af Mallorca var der ikke flere skibe tilbage, men en del fiskeflag de første mange sm.

Vi observeret en fisk eller hval, der plaskede 3 gange i vandet. Afstanden var for stor til at kunne identificere hvad det var.

Vores hund, Chanel, har efterhånden holdt sig 24 timer og skal lave pøller (hun ryster, det er et sikkert tegn) – det er ikke let at få hende overbevist om at hun skal skide på dækket, men en dyrlæge fortalte engang, at det ikke er farligt, hunden skal nok aflevere hvad den skal, når den ikke kan holde sig mere. Ganske rigtigt. Og selvfølgelig fik hun stor, stor ros. Forhåbentlig lærer hun det efterhånden, hun er ret lærenem.

Natten var rolig, vi så ikke andre skibe.

Når vi sejler langt skiftes vi til at holde vagt. Om dagen er der ikke nogen fast opdeling, men deler vi op således at jeg går ned og sover efter aftensmaden og til efter midnat, hvor Poul vækker mig og jeg afløser ham. Jeg tager så vagten indtil ved 5-6 tiden, lidt afhængig af hvor træt jeg er og om Poul selv vågner. Når han har overtaget vagten, går jeg ned og får et par timers søvn mere.

Næste dag så jeg en springende delfin lige ved siden af styrepladsen, den var der kun én gang og så var den væk. Skulle måske lige se, hvad jeg var for en.

Det blev overskyet en overgang, men så blev det solskin igen. Vinden tiltog til 4 m/s – stadig for lidt at sejle på. Vi så et enkelt skib – en olietanker, der passerede os i en afstand af 1/2 sm.

Igen en rolig nat. Næste morgen nærmede vi os Sardinien. Der begyndte at komme enkelte fiskerbåde. dog ikke nogen vi var på kollisionskurs med.

Ved ankomsten til Carloforte blev vi modtaget af havnens personel i en gummibåd, de hjalp os på plads. Vi fortøjede langskibs på den yderste flydebro i den nordlige del af havnen. Vi var trætte i kroppene af for lidt/afbrudt søvn og konstant vipperi. Selv om overfladen på havet er blank i nær vindstille, er den ikke flad, dønningerne kan rulle langt og længe.

Der var lokalt blæsevejr hele dagen ned gennem strædet mellem hovedøen og den lille ø San Pietro, hvor Carloforte ligger.

Det var vores bryllupsdag og vi havde besluttet at gå ud og spise om aftenen. Vi havde fundet et sted, der havde ok anmeldelser og italiensk mad. Det viste sig at de gjorde meget i fisk og skaldyr, men de havde dog også landdyrskød. Nå men vi kastede os ud i fisk og skaldyr – hvem skulle have troet, at det skulle ske for os, der ikke er så meget for fisk. Det smagte fantastisk.

Da vi kommet hjem igen og var ved at gå i seng lød der brag rundt omkring – det viste sig at være ude fra ydermolen, der var stort fyrværkeri lidt i 23, vi lå så absolut i førsteposition – heldigvis var der et stykke derud, ellers er fyrværkeri og både jo ikke den bedste cocktail. Men vinden bar fra, så det var bare at nyde det, det var fantastisk flot. Tænk at de sådan fejrede os på vores bryllupsdag 🙂 🙂

Turen hjem ad vejen langs havnen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *