Palermo til Grækenland

14/7 19 – 18/7 19

Endelig afsted med kurs mod Vulcano. Vi tjekkede gearolien efter 1 1/2 times sejlads, den så stadig fin ud. Noget dryppede vand i motorrummet, det vides ikke hvad, det kan først undersøges, når motoren er kold. Vi holdt øje med kølevandstemperaturen for en sikkerheds skyld.

Såkaldte grab bags – tasker, der indeholder nødproviant og nødutstyr i øvrigt, og som skal med i redningsflåden i påkommende tilfælde. De er på dæk på de lange stræk.

De Lipariske øer kunne ses på lang afstand og vi var specielt nysgerrige efter om vi kunne se røg/damp fra den aktive vulkan på Vulcano. Det mener jeg at vi kunne.

Vulcano til højre i billedet
Vulkanen på Vulcano i nærbillede

Efterhånden kom vi nærmere og kl. 20:30 kastede vi anker på 6 m vand ved Gelso på sydkysten af Vulcano.

Onsdag gik med at nyde tilværelsen og bade. Vi fik også lavet planlægning af sejladsen mod Grækenland, herunder Messinastrædet, som vi fandt ud af har tidevandsstrøm, som kan være ret kraftig, 4-5 knob. Så det handlede om at komme afsted så vi i hvert fald ikke fik nævneværdig modstrøm.

Torsdag var der pålandsvind i Gelso, så det var ikke så spændende at ligge der for anker, men vi skulle først afsted ved 13-tiden, ellers ville vi få for meget modstrøm.

Endelig kom vi afsted, og efter 5-6 timer var vi ved Messinastrædet. Der var ingen problemer bortset fra modstrøm, selv om der skulle have været medstrøm.

Messinastrædet (Italiensk: Stretto di Messina) er et smalt stræde mellem den østlige del af Sicilien og den sydlige del af Calabrien på det italienske fastland. Strædet forbinder det Tyrrhenske Hav med det Ioniske Hav og er på det smalleste sted 3,1 km bredt og har en maksimal dybde på 250 m.

Strædet er karakteriseret ved kraftige tidevandsstrømme, der er årsag til et unikt marint økosystem. Tidevandsstrømmene skaber i den nordlige ende af strædet de naturlige strømhvirvler, som bl.a. er ophav til myten om Skylla og Charybdis i græsk og romersk mytologi.

Skylla og Charybdis er to søuhyrer, der ifølge græsk og romersk mytologi huserede i messinastrædet mellem Italien og Sicilien. Skylla var engang en smuk pige men da hun badede i vand forgiftet af troldkvinden Kirke, blev hun forvandlet. Hun voksede til enorm størrelse, hendes ben voksede sammen til en lang skællet hale, ulvehoveder voksede ud af hendes bug og hun fik adskillige grusomme hoveder med lange halse og sylespidse tænder. Skylla var pga. sin størrelse fanget i det smalle stræde hvor hun måtte leve af at æde de søfolk der passerede hende. Og hvordan kan det så være, at Skylla ikke er der i dag? Ifølge visse fortællinger blev hun til sidst forvandlet til en klippe som kan ses den dag i dag. Charybdis havde modsat Skylla altid været et uhyre. Uhyret lurede på havbunden under en stor malstrøm, som de arme sømænd blev suget ned i. Det er nok tvivlsomt, at der i virkeligheden lurer et uhyre på havbunden, men der findes ganske rigtigt strømhvirvler i Messinastrædet. Odysseus overlevede at sejle gennem strædet takket være oplysninger fra Kirke. (Homer: Odysseen 12.85-126;234-259).

Vi så en flok springende delfiner, det var flot. Ellers var det stille og rolig sejlads.

Vi fik ny vejrudsigt torsdag før midnat og besluttede endeligt, ud for Spartivento på Italiens tåspids, at gå direkte mod Grækenland. Natten og næste dag gik problemløst uden for meget vind.

Lørdag morgen tidligt begyndte motoren igen at gå op i omdrejninger. Selv om jeg havde lovet Poul, at jeg ikke ville sætte sejl, gjorde jeg det alligevel og slukkede motoren. Der var fin vind, 6-7 m/s agten for tværs, vi gik 5 knob, det er udmærket for vores skude. I løbet af formiddagen skiftede Poul gearolien igen, vi var lidt bekymrede for gearet, så hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Vi fortsatte for sejl mod Grækenland, vinden aftog. først lidt, men steg derefter til over 10 m/s da vi nærmede os gabet mellem Lefkas og Kefalonia.

Vi sejlede ind mellem øerne sidst på eftermiddagen og op langs Lefkas og Meganisi. Og der slog det mig – jeg vidste ikke hvad jeg egentlig havde forventet, men der var bare så smukt. Varmt og dejligt, og som at sejle i den norske øst-skærgård. Jeg blev bare så glad.

Lørdag aften Kl. 18.30 lagde vi anker ud i bugten ved Vliho.

Dvs. telefonen mente kl. var 19.30! Efter lidt forvirring kom vi i tanke om, at vi jo havde skiftet tidszone.

Første punkt var at tage rib’en til Nidri og finde port police. Godt nok var vores betaling blevet returneret, men vi skulle jo stadig tjekke ind. 

Flinke mennesker hjalp os med at finde Port Police og jeg gik op ad trappen for at konstatere at der var lukket. Kort efter mig kom et hold grækere der skulle have omregistreret en båd, og det skulle ske her også. De kunne jo læse hvad der stod på skiltet på døren og ringede til det nummer der stod. Jeg blev også briefet om hvad der skete, der ville komme nogen om ca. 30 time. Det fortalte jeg til Poul, som gik udenfor med Chanel.

Nå men tiden gik, jeg havde en lang snak med ham, der var god til engelsk, og vi udvekslede sømandshistorier, det var ret hyggeligt. Efter 1 1/2 time dukkede Port Police op, jeg kom til først og fik udfyldt blanketter og stemplet dem. Betalingen skulle jeg gøre på posthuset mandag.

Poul havde i mellemtiden slået sig ned på en cafe nedenunder og havde fået sig en cappucino. Nu fandt vi et sted at få noget at spise og så tog vi tilbage til båden.

Alle billeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.