Sardinien til Sicilien

30/6 20 – 3/7 20

Vi drejer rundt om hjørnet for at gå mod Palermo

Vi startede ved 10-tiden fra Carloforte efter at have været en tur i supermarkedet og købe ekstra vand, sodavand og “nødrationer”.

Der er et skydeområde syd for Sardinien. Pilot-bogen angiver ikke, hvordan man kan finde ud af, om der er skydning, men anbefaler at gå udenom. Det betyder en omvej på 10 sm, så vi fulgte efter en sejlbåd, der gik gennem skydeområdet 10 sm foran os, uden problemer …

Det var blæsende rundt om Sardinien med øer. Da vi kom rundt om hjørnet, drejede vinden drejede, så vi havde den næsten plat. Vi gik for motor og storsejl, vi forsøgte på et tidspunkt med en spilet genua, men spilerstagen, som forlænges med et trykknapsystem, forkortede sig selv. Den trak heller ikke så meget som ventet, så den blev rullet ind igen og motoren startet påny.

Vinden løjede af om aftenen til næsten vindstille om natten. Der var flere sejlbåde, der var på vej i samme retning som os, de overhalede os, vi gik godt 5 knob økonomifart, de gik tæt på 8, men brugte sikkert ikke mere diesel, end vi gjorde.

Morgenen kom med tågebanker over havet. Dejligt med både radar og AIS. Efterhånden brændte solen tågebankerne helt væk og det blev en dejlig dag, hvor havet blev mere og mere fladt. Vi så en lille flok hvaler, og vi så skildpadder – det lignede noget organisk affald der flød i overfladen, men da vi kom tæt på, stak det et hoved op og forsvandt under vandet, det lignede pludselig en skildpadde. Det endte med at vi så 7 af disse flydende ting, det var skjoldet, der buede op over vandet, de har nok ligget i overfladen og solet sig. Og når vi så 7, har der været mange. De var svære at se, hvis vandet ikke var blankt.

Det blev aften og der kom lidt vind. Vejrudsigten var nu 1 1/2 døgn gammel, forhåbentlig holdt den stadig. 20 minutter over tolv overtog jeg vagten og Poul gik ned for at sove.

Lidt før kl 0100 begyndte motoren kortvarigt at gå op i omdrejninger. Det har vi prøvet før, hvor dieselfiltrene var tilstoppede. Det blevværre og jeg vækkede Poul. Der var 20 SM til Sardiniens nordvestlige spids, Capo San Vito.

Vi satte farten ned for at mindske diesel-gennemstrømningen, Poul koblede et filter fra, det hjalp ikke, han satte en pumpe i gang, der muligvis ville hjælpe, det gjorde det ikke, tilsidst valgte vi at skifte to af tre filtre, det sidste kan ikke skiftes mens motoren er varm. Så vi satte sejl (vinden var i mellemtiden løjet til 3 m/s) og jeg kæmpede med at holde os på en kurs, hvor vi havde vind i sejlene, mens Poul skiftede filtre. Uden styrefart kan autopiloten ikke styre. Jeg erfarede, at med så lidt vind var det nødvendigt at have mesansejlet sat, for at roret ikke skulle stå på tværs og vi kun drev sidelæns. Det lykkedes efterhånden at få lidt styrefart. 

Efter at Poul var færdig med at skifte filtre, rullede vi sejlene ind igen og startede motoren. Det gik meget godt til at starte med og Poul gik ned og prøvede på at sove igen. Men problemet var ikke væk men kom ikke så tit. Alternativet til at gå til Palermo var at gå ind til en lille havn, San Vito lo Capo, på den nordvestlige spids. Efterhånden nåede vi ind til Sardinien, hvor vi skulle tage stilling til, om vi skulle prøve at fortsætte til Palermo eller vi skulle gå ind til San Vito lo Capo. Der skulle komme pæn vind i løbet af formiddagen, der kunne hjælpe os på vej mod Palermo, så vi valgte at prøve at fortsætte. Poul overtog vagten og jeg gik ned for at sove.

Der gik desværre ikke lang tid, før jeg blev vækket igen – den er helt gal, vi har mistet fremdriften fra propellen. Det kunne være fastgøringen af skrueakslen i gearboksen, det havde været et problem før, men burde være løst. Det kunne ikke løses uden at vi lå stille. Og det ville tage en 6-8 timer, mente Poul.

Vi besluttede at sejle tilbage til San Vito lo Capo for at løse problemet og satte sejl. I mellemtiden var den vestlige vind kommet allerede nu kl. 8 og det blæste 10 m/s som vi skulle krydse op imod. Det er vist første gang vi har krydset i Thistle, det gik bedre end jeg havde forventet, vi kommer da fremad. Men vendingerne var svære, da farten ikke var så stor og det er en tung dame med et lille ror. Og hydraulisk styring giver ingen rorfornemmelse. Vi har kun instrument-indikatoren. Vi diskuterede om vi turde sejle ind i havnen eller vi skulle lægge os udenfor for anker. Vejrudsigten sagde, at vinden ville holde sig i vest og aftage, så ankerpladsen kunne godt være en løsning. Poul ville dog prøve, om vi kunne krydse for storsejl alene, for så kunne vi komme i havn. Det gik slet ikke, vi kunne ikke vende. Motoren blev startet og sattes forsigtigt i gear i tomgang, det lykkedes og skruen gav fremdrift. En beredvillig sejler forsøgte at gelejde os ind på en plads, den interne kommunikation var dog for dårlig og den sproglige kommunikation til sejleren var heller ikke god. Vi var kommet lidt op mellem to broer, men et forsøg på at sætte i bak for at vende rundt fik skruen til at stå af igen, så der var ingen anden udvej end at rulle et ”frimærke” ud og sejle stille ud af havnen igen. Lidt udenfor havnen kastede vi anker, fik noget at drikke og sundede os lidt. Derefter gik Poul i gang med at skille motorrummet ad for at komme ned til samlingen mellem aksel og gear, mens jeg gik ned og prøvede at få en lur. Der gik dog ikke mere end en times tid, så kunne jeg høre han lagde låg på motorrummet. Det var ikke skrueakslen, der sad løs, men der var vand i gearolien i det hydrauliske gear. Det kunne han ikke løse selv.

Den defekte oliekøler. Saltaflejringerne burde have advaret os om at køleren ikke havde det for godt, men det er jo altid let at være bagklog.

Vi besluttede at udnytte den friske vestenvind til at sejle til Palermo. Så håbede vi bare, at vi nåede frem inden vinden døede helt. Samtidig søgte vi information på facebook, Middelhavssejlerne, om erfaringer fra reparationer i Palermo. Vi fik fine hints fra Troldand, der har ligget i vinterhavn der 2017 -2018. Vi kontaktede marinaen som vi fik link til og forklarede vores problem – det kneb lidt med at forstå hinanden, der blev viklet lidt italienske ord ind i det engelske fra Chiara (som vi skulle hilse fra Troldand) og sikkert noget fordansket – i hvert fald med tydelig dansk accent – på min side. Så vi sms’ede sammen i stedet. Der blev hurtigt taget kontakt til en mekaniker og der blev sørget for at vi kunne få hjælp, når vi skulle i havn, muligvis uden propel. Vi blev også bedt om at sende mærke og model samt billeder af gearboksen. 

Vi var lidt usikre på om vi ville gå i havn med det samme, når vi kom frem eller kaste anker udenfor havnen. Det afhang bl.a. af hvornår vi kom frem og her var vi jo afhængig af at vinden ikke døde helt.

i løbet af efterdagen/aftenen skiftedes vi til at hvile lidt, hvis nu vi skulle sejle det meste af natten for at komme frem, men meget søvn blev det ikke til. Vinden aftog efterhånden lidt, men holdt sig, til vi skulle dreje i sydlig retning mod Palermo. Her drejede vinden med rundt, så vi stadig havde den ind lige agter, og aftog. Samtidig sprang den jævnligt bag de høje klipper, der er ved hjørnet. Poul havde i mellemtiden fået den ide, at han måske kunne skifte olie. Vi havde ikke noget gearolie ombord, men vi havde noget hydraulik-olie og det kunne måske bruges, hvilket han fik bekræftet af gode folk på nettet.

Farten lå nu omkring 1 knob, så bliver 6 sømil langt. Så det endte med at Poul gik i gang med at skifte olie. Den gamle olie han fik ud havde mere karakter af mayonaise end af olie, heldigvis fik han det ud mens det var varmt. Ny olie blev hældt på, der var nu 4 sømil til ankerpladsen hvor vi havde besluttet at stoppe. Motoren blev startet og forsigtigt sat i gear – vi sejlede på under halv kraft ligeså stille mod ankerpladsen. Kl godt 23 kasted vi anker og fik en stille drik på agterdækket, før vi kravlede til køjs.

Næste dag startede vi fra ankerpladsen kl 8 og sejler stille mod havnen. Inde i havnen bliver vi modtaget af xx på kajen ved den plads, vi skal ligge på, og hendes onkel i en gummibåd, klar til at skubbe for at hjælpe, men det lykkes ved egen hjælp at komme ind på plads. Efter lidt frem og tilbage ligger vi endelig så vi kan få landgangsbroen ud og få en kop kaffe på agterdækket, inden jeg går op og ordner papirer. 

Alle billeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.