Da vi købte båden, lå der et “persisk” tæppe på gulvet i salonen. Det tog de forrige ejere helt forståeligt med sig, men vi kunne godt lide udtrykket og har siden tænkt på at vi skulle have noget lignende. Af forskellige årsager er det dog altid endt med et stykke væg-til-væg tæppe med gummibagside.
Mens vi havde vinterophold i Lefkada, kom jeg forbi en butik på gågaden, der handlede med boligtekstiler. De havde nogle løse tæpper i den stil vi ønskede os, og kunne også kantsy dem for os, selv om de havde lidt svært ved at forstå, at vi kunne finde på at klippe sådan et tæppe i stykker. Så vi købte et tæppe, gik hjem og klippede det i stykker, så det passede, og returnerede det til kantsyning. Prisen på kantsyningen var ok, og der var et par stumper tilbage, som kunne tilpasses til fortrekanten, så den også kunne få nyt tæppe i samme stil – døren står normalt åben, så det er jo fint, at det passer sammen.
Da nu tæppet var blevet pænt, var det tid at gøre noget ved puderne også. De passede ikke ind længere, og havde måske aldrig gjort det. Men hvad skulle det så være? Der var forskellige tanker, men efter at have prøvet at lægge forskelligt op, der kunne illudere pudebetræk, blev konklusionen, at grønne puder i nogenlunde samme nuancer som hynderne var bedst. Det gav ro i et rum, der i forvejen er meget kulørt.
