Termoruder/forsatsvinduer

Facebooktwitterredditpinterestmail

Driver dine vinduer også af kondensvand, når sommeren er fugtig eller temperaturen falder udenfor? Det gør vores ikke mere.

Forsatsvinduer

I vores styrhus er der ialt 13 vinduer med et areal på 3-4 m2.
Igennem flere år har vi forsøgt os med forsatsvinduer laver af 4 mm lexan.

Isolationsevnen af disse forsatsruder har været udmærket, men vi havde en del problemer med dug imellem ruderne.
For at opsuge fugten (dug) imellem ruderne indlagde vi en lille pose med silikasten.

Vi havde to typer af forsatsvinduer:

Forsatsvinduer der var skruet fast på rammen med en tætningslister imellem. i disse ruder skulle silicastene tørres ca. hver anden uge.

Forsatsvinduer der var sat fast ved hjælp af magnetlister.
Disse ruder var mere utætte end ruderne med tætningslister. I disse ruder skulle silicastenene tørres en gang om ugen. Derudover havde vi en del problemer med at få limen på magnetlisterne til at holde.
Poserne med silicasten tørres i mikrobølgeovnen på laveste blus. (15 minutter for 15 poser a 7g.

Poserne med silicasten tørres i mikrobølgeovnen på laveste blus. (15 minutter for 15 poser a 7g.

Begge typer af forsatsvinduer gik ud over aluminiumsrammen, så vi undgik kuldebroen fra rammen.

Termoruder

Vi har nu udskiftet ruderne i styrehuset med termoruder, som er fastgjort i en ramme lavet af PVC. Rammen er forholdsvis tyk og isolerer udemærket. Dyrt (godt 60.000kr) for 13 vinduer, hvoraf de 4 forreste er i 8 mm hærdet glas udvendigt og resten i 6 mm hærdet glas udvendigt. Alle er i 4 mm hærdet glas indvendigt. Men rigtigt godt. Vi har nydt en vinter uden dug på ruderne, ingen dug på rammerne, og god varme komfort. I tilgift fik vi også lavet et vindue, der kan åbnes, det har vi allerede nydt godt af mange gange.

I bådens små vinduer forsætter vi ind til videre med lexan forsatsvinduer (nu skruet på). Da disse vinduer er væsentligt mindre, er dug problemet her ikke helt så stort.

Termoruderne er lavet på bestilling af et hollandsk firma: Topwindows

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *