Biesbosch

29/5 19 – 30/5 19

Biesbosch National Park er et unikt ferskvandsdelta og et af få ferskvandsområder med tidevand i verden. Området er på omkring 8.000 hektarer med små floder og bække samt fredelige kanaler og byder på fantastiske muligheder for gåture, cykelture, kajak og kano ture. Det er også et meget specielt sted for fugleentusiaster på grund af de mange slags andefugle, som fouragerer her.

Det mest specielle dyr i Biesbosch området er bæveren. For nuværende har disse gnavere allerede bygget over et hundrede dæmninger i området. Derudover yngler hundreder af forskellige arter af fugle der inklusive ca, 20 par isfugle. Havørnen er en permanent indbygger og kan ses i området hele året.. Det kan siges kort – Biesbosch fortjenter til fulde titlen Vandparadis.

Biesbosch er en stor sejlbar nationalpark som vi måtte se lidt af. Vejrudsigten lød også godt, så det var oplagt at tage af sted efter morgenkaffen.

Biesbosch betyder sivskov, der var så også rigtige træer og buske, og vi så masser af fugle og vilde blomster. Naturen var speciel, det havde lidt samme karakter som da vi var i Australiens urskov, selv om det er en helt anden fauna. 

Det var så også nærmest første gang på kanalerne at der var mange lystbåde inkusive småbåde som kajakker. Vi lå et par timer og hyggede os for anker, men sejlede så videre, da vi solgte den gamle gummibåd før vi tog afsted, og uden gummibåd synes hunden – og dermed vi andre – at det er træls at ligge for anker, da man ikke kan komme i land for natten. Efter få kilometers sejlads var der imidlertid en bro med ledige pladser, så vi fik alligevel vores overnatning midt i det hele.

Vi skal have en ny gummibåd undervejs. Vi har bare ikke lige fundet den endnu. Måske stiller vi for store krav J- det skal være en rib med dobbelt aluminiumsbund, store pontoner og sæde i stævnen. Omkring de 2,70 m. Til gengæld må den ”ingenting” veje (40 kg). Vi har et par stykker i kikkerten, men vi skal også være i nærheden af en forhandler og prisen skal være ok.

Alle billeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *