Sig nærmer tiden …

– 10/4 19

VHF antenne og toplanterne forbindes

Efter 40 års drømme skal vi endelig afsted. Afsted på den store tur til Middelhavet.

I de forløbne år har vi et par gange overvejet at komme af sted sammen med vores børn, men det har ikke været muligt enten af økonomiske eller af tryghedsmæssige (som jo i sidste ende også er økonomi) årsager.

Så de sidste mange år har planen været – når vi kan gå på efterløn. En efterlønsreform udsatte dette yderligere, men nu er vi der. Og nu skal det være, mens vi stadig kan.

Den sidste tid er gået med forberedelser. Masterne er kommet af og afrigget og der er bygget et solidt stativ de kan ligge på. Motoren har fået et ekstra grundigt vedligehold

Og så er der de nye ting så som eftersyning af mastebimini, syning af bimini til når masten ligger ned, udskiftning til de gamle davider da rib’en skiftes til en mindre og indkøb af reservedele og lagervarer.

Systuen

Der sker et eller andet, når man sådan skal afsted. Ting man har levet med i flere år skal pludselig ordnes. Det gælder f.eks. sædehynder, først i salonen og dernæst også i styrehuset, ordentlige LED pærer i læselamperne og diverse småreparationer.

Men nu er vi klar. Resten må komme på plads undervejs.

Alle billeder

2 Replies to “Sig nærmer tiden …”

  1. Hej
    Vi skal også afsted omkring 1. juni via Donau i sejlbåd med masten på dæk. Hvad vej skal I.

    Har læst jeres indlæg om isolering og termoruder med interesse, da vi trænge til noget lignende i vores bobåd, 50 fod motorbåd. Var der ikke nogen i DK der kunne levere ruder? Svært at måle op og ville også foretrække at få det lavet pro, da de skal være tætte. Vi har bla to der er ca 250×80 cm.

  2. Vi har valgt turen igennem Middelhavet, men havde overvejet Donau.
    Hvis i er i Grækenland i 2020 kan det være vi ses.

    Alle de danskproducerede termoruder er med aluminiumsrammer. Så Fugt problemet bliver kun delvist løst, vandet driver stadig fra rammerne.

    De dansk producerede ruder var med
    Aluminiumsrammer
    Egen opmåling
    Egen montering
    Unde garanti (fejlen kunne jo skyldes min montering)

    Det Hollandske tilbud var med
    Isolerede rammer (PVC)
    Opmåling
    Montering
    5 års garanti

    Så selv om det var 20% dyrere var jeg ikke i tvivl om valget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *