Lige efter grænsen til Belgien kom vi til den første sluse, der løftede os 13 m i vejret. Før slusen var det solskin og varmt, efter slusen var det stormvejr! Så forskelligt kan det opleves at være lidt under terræn og noget over terræn. Resten af turen til Liège var en blæsende og kold fornøjelse.
I slusen skulle vi op på kontoret for at vise bådens papirer, det er så første gang vi har oplevet det. Vi skulle fortælle hvilken havn vi kom fra og hvad næste havn var. Det vidste vi ikke helt endnu, så vi sagde Frankrig. Vi fik så et fint papir, hvor vi var registreret og vi havde nu tilladelse til at sejle gennem Belgien til Frankrig.
Vel fortøjet i Liège fandt vi ud af at det egentlig kunne være dejligt at blive i 3 dage. Vi trængte til at dase lidt og måske også få lavet lidt af det der står på to-do-listen. Og naturligvis se byen. Vi har faktisk aldrig været i Belgien før (undtagen på motervejen).
Lørdag startede vi med at læse en masse om Belgien, belgierne og Belgiens historie. Efter frokost gik vi så ud for at se fyrstepaladset, rådhuset lidt af byen og gågaderne og et bymuseum om belgiernes liv. Vi fik også en belgisk vaffel og lidt godt med hjem til kaffen.
Søndag morgen havde Poul lavet morgenboller, det var helt stille og solen skinnede, så vi skulle da have morgenmaden på agterdækket. Da vi er ved at gøre klar, siger Poul pludselig: ”hvad i alverden er der sket der?” Nabobåden – en lille pæn, flad og åben speedbåd var sunket ved siden af os i nattens løb. Sandsynligvis på grund af regnvand, der ikke var tømt ud, men det så da ikke så unormalt ud lørdag, at vi reagerede. Det gjorde ondt at se på. Vi forsøgte at gøre havnechefen opmærksom på problemet, han ville kigge ud senere.
Søndag formiddag er der marked langs Meuse. Kød, grønt, ost, mad og drikke, tøj, smykker og skrammel er til salg i boder der strækker sig en kilometer langs floden. Det blev til 3 kg friskplukkede (næsten) appelsiner og en portion belgiske pommes frites af rigtige kartofler med mayonaise som blev bragt hjem til frokosten. Både fritter og mayonaise var fortrinlig.
Resten af dagen har wifi været godt og det er udnyttet til at komme næsten up to date med bloggen.
Havnechefen havde i mellemtiden fået fat i både havnepolitiet og ejerne af speedbåden og de kom og forhørte sig og diskuterede. På et tidspunkt kom to indsatsvogne med fuld udrykning også til, en af dem i tørdragt så det ud til, han nøjedes dog med at kigge og hoppede ikke i vandet.
Efterhånden forlod de alle sammen båden igen, og da vi tog afsted mandag morgen, lå den stadig druknet i havnen.