Canal entre Champagne et Bourgogne

25/7 19 – 5/8 19

Canal entre Champagne et Bourgogne, tidligere kaldet Canal de la Marne à la Saône, er en kanal i det nordøstlige Frankrig, der forbiner byerne Vitry-le-François og Maxilly-sur-Saône. Den er 224.191 km lang og har 114 sluser (71 på Marne siden og 43 på Saône siden) og to tunneller, Condes som er 275 m lang og tunnellen på højeste niveau mellem Balesmes-sur-Marne og Noidant-Chatenoy, 4820 m lang. som løber næsten præcist under Marnes udspring

Arbejdet på udvidelse af den gamle kanal på Marne begyndte i 1880 og kanalen åbnede i 1907.

Kanalen får sit vand fra fire søer anlagt til det formål.

Vitry-le-François: 104 m.o.h
Maxilly-sur-Saône: 187 m. o. h.
Højeste niveau: 345 m. o. h.

Allé i Saint-Dizier

Fredag morgen sagde vi farvel til Sine og Thomas, Lærke og Leonora. Efter ommøblering og oprydning sejlede vi til Chamouilley, hvor vi fik lov til at ligge udenpå en anden båd, da der ikke var flere pladser ved broen. De ville gerne sejle videre kl 7.30 næste morgen, så vi sejlede også og kom til en liggeplads nogle sluser efter Joinville, kort efter slusen St-Urbain. Søndag sejlede vi et kort stræk til Villiers-sur-Marne. Poul var lidt sløj, og vi trængte begge til en hvileeftermiddag. Det var en fredelig rasteplads med borde og bænke og tæt ved pladsen lå et gammelt vaskehus ved flodbreden.

Så er der endelig ved at være styr på en ustresset sluseteknik, når vi skal opad. Måske vi skulle have læst om andres erfaringer én gang til. Nå men når man ikke vil dét, må man jo selv opfinde “den dybe tallerken”.
Her er vores bedste bud på sluseteknik for VORES båd.

Mandag sejlede vi til Chaumont. Vi skulle have købt ind og cyklede derfor til det nærmeste supermarked. Det var desværre lukket da vi kom frem, men der var en købmand i centrum, der havde åbent og så cyklede vi da derhen i stedet – vi havde ikke lige kigget på højdekurverne, men jeg skal hilse og sige, at det var god konditionstræning!

Frokost i godt selskab…

Navigation

Vi har tre forskellige kortsystemer ombord her på de franske kanaler.

Til venstre: Kortplotter med søkort, der skulle dække Europa. Informationerne på floder og kanaler er meget varierende, fra absolut ingenting over kantede billeder, retvisende billede uden så mange informationer (som det viste), til mere detaljerede oplysninger med km angivelser på km skiltene (de runde hvide ringe, der ses på billedet). Da kortplotteren er tilkoblet AIS modtager (og sender), viser den til gengæld, hvis en fragter nærmer sig. Det kan være rart, specielt i sving. Vi havde dog en lang periode hvor vi ikke havde nogen AIS signaler overhovedet. På underfundig vis fik alle fragterne pludselig AIS, da vi fik rejst antennen op igen, efter vi kom ud på Saône og broerne blev lidt højere…

I midten: Navionics på en iPad med GPS. Det indeholder en del detaljer, men har lidt for mange “lystbådehavne”, som f.eks. kan være en indsnævring efter en bro, hvor vi i hvert fald ikke lige havde lyst til at “parkere”, selv om vi har pløkke til at banke i brinken. Der mangler også informationer om faciliteter i land.

Til højre: Fluviacarte – papirsøkort og pilot i et. Indeholder mange detaljer både af sejladsmæssig karakter og informationer om faciliteter i havnene og seværdigheder i land. Desværre er de ikke altid helt opdaterede; den kortbog, vi bruger på billedet, er sidst udgivet i 2011, selv om vi har købt den i år. Det betyder bl.a. at der er angivet at man kan få vand en del steder, hvor det ikke er muligt, bl.a. i sluserne. Men det modsatte har også været tilfældet et enkelt sted.

Automatiske sluser med fjernbetjening

Tirsdag sejlede vi til Vesaignes-sur-Marne, hvor vi kunne ligge lige efter slusen. Onsdag sejlede vi gennem de sidste sluser før toppen og igennem tunnelen til en rasteplads lige efter efter denne. Vi stoppede undervejs i Langres for frokost og fik vandtanken efterfyldt. Det så ud til at være en spændende by, hvor vi burde være blevet lidt længere, men vi havde sagt til VNF folkene, at vi ville igennem tunnelen. Derudover havde vi nogle dage, hvor vi havde lidt travlt med at komme videre, da der også var meldt om manglende vand på den kanal, vi sejlede på. Så nu går det nedad resten af vejen til Middelhavet.

Sluse nr. 1 på Marne-siden. Sidste opslusning på turen til Middelhavet.

Næste dag sejlede vi først gennem 8 sluser, der var i serie, således at den næste sluse var klar når vi nåede frem. Dernæst tog vi et par sluser mere før vi stoppede for natten i Plepabe. Fredag fortsatte vi nedstigningen og sejlede først til en rasteplads ved Cusey, hvor vi var ved frokosttid, men der var ikke vand som forventet. Det var ellers meningen, at vi ville have holdt en vaske/hviledag der. Så efter frokost sejlede vi videre til Pouilly-sur-Vingeanne, hvor vi kunne cykle til en købmand i Fontaine-Francaise. Undervejs i en sluse så jeg en isfugl, der satte sig på sluselinen et øjeblik, indtil den fik øje på mig og fløj forskræmt væk. Samme dag så vi også en odder.

Så er vi igennem tunellen

Lørdag sejlede vi videre til Maxilly-sur-Saône, hvor der var en fin rast med vand og strøm, mod at gå til bageren og købe poletter. Skilte og bageren fortalte at man fik strøm til 3 timer på en polet. Søndag fik vi vasket tre maskinfulde ved 60 grader og en ved 40 grader og konstaterede at vi havde strøm i mindst 8 timer på en polet. Måske det skulle have været 3 kWh i stedet? Omvendt – en ny polet kom i om aftenen og den holdt op med at virke ved syvtiden næste morgen. Og der havde vi IKKE brugt nye 3kWh. Mængden af vand der kunne fås på en polet fandt vi ikke ud af, men måske DEN holdt op med at virke efter 3 timer. Da vi ville efterfylde efter måske 4 timer, var der i hvert fald lukket for vandet igen. 

Her i Nord-/Midtfrankrig dyrkes der solsikker – formentlig primært til fabrikation af olie. Vi har ikke set mange solsikkekerner i butikkerne men masser af solsikkeolie.

Alle billeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *